Chokoladetærte med bananmazarin // Banoffee pie
14. oktober 2017

Chokoladetærte med bananmazarin // Banoffee pie

1 stor tærte

OBS/FIF : Jeg bagte 1 stor tærte og 2 små tærter ud af denne opskrift. De kan sagtens kun holde dig til 1 stor tærte, blot vær opmærksom på der vil være en smule overskydende mørdej og lidt bananmazarin, da mazarinmassen ikke fyldes helt til kanten men blot 2 mm. fra kanten.

Ingredienser

CHOKOLADEMØRDEJ

130 g hvedemel
20 g god kakao
60 g flormelis
75 g blødt smør
2 æggeblommer

BANANMAZARIN

100 g ren rå marcipan
100 g lyst rørsukker
100 g blødt smør
2 æg, str. M
2 modne bananer
50 g mandelsplitter

CHOKOLADECREME

100 g god mørk chokolade, 70 %
1 dl piskefløde
20 g smør, i tern
et nip salt

I øvrigt

2 spsk færdig kogt kondenseret mælk (dulce de leche)
lidt spiselige blomster.

Fremgangsmåde Udskriv

1
CHOKOLADEMØRDEJ

Smuldr hvedemel, kakao, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time.

2
BANANMAZARIN

Ælt rå marcipan, rørsukker og smør godt sammen, gerne med hænderne – ingen marcipanklumper. Rør æggene i massen og rør herefter moses bananerne og vendes i massen sammen med mandelsplitter til den er homogen.

3
Samling

Ælt mørdejen kort sammen og udrul herefter delen på et let drysset mel bord i 2-3 mm tykkelse. Kom dejen op i tærteformen (alle forme kan anvendes – jeg brugte en tærteform ca. 20-22 i diameter) og fjern overskydende dej ved hjælp af kagerullen. Kom bananmazarinfyldet op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. ca. 25 min. Lad tærten køle helt af i formen.

4
CHOKOLADECREME

Hak chokoladen fint og kom det op i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den herefter over chokoladen. Rør cremen glat ved hjælp af en dejskraber. Rør herefter smørret og salten i chokoladecremen. Hæld cremen over den afkølede tærte, og stil kagen på køl i 20-20 min til cremen har sat sig.

5
I øvrigt

Kom lidt dulce de leche op i en sprøjtepose med en lille stjernetylle og afsæt nogle små fine karameltoppe. Pynt af med spiselige blomster.

Banoffee pie aka chokoladetærte med bananmazarin

Banoffee pie a la Ditte Julie. Lad os kalde den en chokoladetærte med bananmazarin, for det er hvad det er!

Men til gengæld siger jeg jer, den er for VILD !!! Jeg synes det er så svært at rose sig selv, når man bager – i hvert faldt rose mig selv højt her på bloggen, finde de rigtige lækre madord osv. Når absurdt lækre kreationer sker herhjemme i mit køkken danser jeg af glæde hver gang! Særligt når jeg rammer noget magisk!

Smagsløg er forskellige, men jeg har en seriøs fest over smagen af denne her banoffee pie aka chokoladetærte med bananmazarin!!!

Til den faste læser og bruger af bloggen, vil I vide jeg har et hav af opskrifter, hvor banan igår. Har en del banankager i mange variationer, da jeg elsker banan i kager/bagværk! Denne her er INGEN undtagelse. Siger det bare – SÆT I GANG i de små køkkener. I vil gøre jer selv og dem I servere den for LYKKELIG.  (det var vidst den ros fra mig ;o))