15. december 2016
Flødeboller med julekrydderier og solbærmarcipan
12 flødeboller
Ingredienser
Hvide chokoladeskaller
400 g god hvid chokolade
lidt bronzestøv
Solbærmarcipan
200 g ren rå marcipan
3 tsk solbærstøv
Krydderiblandning
1 vaniljestang
1/2 stødt kanel
1/4 tsk rå lakrids
1/2 stødt ingefær
2 kardemommekapsler
1 stjerneanins
3 hele nelliker
Flødebolleskum
250 g hvidt sukker
100 g glukosesirup
75 g vand
140 past. æggehvider
1 spsk hvidt sukker
Fremgangsmåde Udskriv
Chokoladeskaller
Pensle formene med lidt bronzestøv. Temperer den hvid chokolade og fordel chokoladen i en halvkugleform af silikone (diameter ca. 7 cm). Arbejd hurtigt og koncentreret. Vend formen rundt på hovedet så overskydende chokolade drypper af. Glat kanterne med en palet og kom formen i fryseren så chokoladen sætter sig.
Solbærmarcipan
Ælt marcipan og solbærstøv godt sammen. Kom solbærmarcipanen op i en frostpose og læg på køl i 30 minutter. Udrul marcipanen til en tykkelse på ca. 2-3 mm og udtik 12 marcipanbunde (udstikker 7 cm i diameter).
Krydderiblandning
Flæk vaniljestangen på den lange led of skrab nænsomt vaniljekornen ud. Kom vaniljekornene og alle krydderierne op i en morter og mort det hele godt sammen. Pacer de mortede krydderier igennem en sigte, og smid overskydende skaller ud. Gem krydderibladningen til flødebolleskummet.
Flødebolleskum
Kog sukker, glukosesirup og vand op i en lille gryde til præcis 117 grader. Pisk æggehviderne let, til de skummer, sammen med 1 spsk. sukker. Tilsæt dernæst den brandvarme sukkersirup i en tynd stråle, mens der piskes kraftigt. Fortsæt med at piske til skummet har stuetemperatur, det tager ca. 20 minutter. Vend krydderiblandningen i flødebolleskummet og kom skummet op i en sprøjteposer, klip et passende hul, og fordel skummet i chokoladeskallerne. Glat overfladen med en kagespartel og placer en solbærmarcipanbund.
Flødeboller med julekrydderier og solbærmarcipan
De lækreste flødeboller med julekrydderier og solbærmarcipan. Den flødebolleskum “is to die for”- shit den er for vild!!! MUMS MUMS 🙂 Når man rammer noget, som er så perfekt, så må man godt sige det højt og de her flødeboller er perfekte! Håber I vil kaste jer ud i dem.