15. december 2016
Jule wienerbrød
8-10 personer
Ingredienser
Dej
25 g gær
200 ml kold sødmælk
40 g lyst rørsukker
50 g smør, blødt
375-400 g hvedemel
1 æg, str. M/L
375 g smør, koldt
Remonce
50 g smør, blødt
50 g rørsukker
50 g ren rå marcipan
25 g rosiner (gør bestemt ikke noget hvis de har ligger lidt i blød i rom eller portvin)
1 æble, skraldet og skåret i meget små tern
perlesukker
mandelflager
Fremgangsmåde Udskriv
Dej
Gær, mælk og sukker røres sammen. Tilsæt 2/3 af melet og ælt/rør det godt sammen. Tilsæt det bløde smør, og kom resten af melet i dejen. Ælt det godt sammen. Det er en livlig/våd dej, så kom godt med mel på bordet og rul/fold dejen ind under sig, og stil til hævning i 1 times tid.
Når dejen er ved at have hævet, tages det kolde smør og bankes fladt. Fold det sammen og bank igen. Det skal have nogle gange, så det bliver smidigt og ligner dejen (ja, det lyder underligt).
Udrul dejen til en firkant, placer smørret i midten og fold dejen ind over smørret. Vend dejen om, så lukninger ligger mod bordpladen. Rul forsigtigt dejen ud til et rektangel, så du kan folde det ind mod hinanden. Først 1/3 ind mod midten og herefter den anden 1/3 ind over det først foldede stykke. En såkaldt ”3-foldning”. Læg dejen på køl mellem hver foldning i 15 minutter og gentag 3 gange. Den skal være foldet 27 gange (hedder det).
Dejen rulles endelig ud (forsigtigt) ca. 40x 40 cm, og skær dejen i 3 strimler.
Remonce
Ælt smør, sukker og marcipan sammen. Rør rosiner og æblestykker i. Placer en stribe midt på de 3 stykker dej, og for siderne ind over hinanden.
Stil dem til hævning i ½-1 timer og pensle dem med ægget og drys med perlesukker og mandelflager. Bages ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter.