Klub Ditte Julie har fødselsdag
1. oktober 2022

Klub Ditte Julie har fødselsdag

For præcis et år siden gik vi i luften med det nye Klub Ditte Julie. Jeg gik fra at have to hjemmesider: min blog og webshop på www.dittejulie.dk og Klub Ditte Julie på www.klubdittejulie.dk.

Klub Ditte Julie blev skabt

Jeg har fortalt det før, så lad mig gøre det helt kort her. Klub Ditte Julie har i flere år været en drøm, jeg har gået og brygget på, men tiden var ikke til det og ej heller var idéen helt på plads. Men så kom Covid-19…. Jeg måtte sadle totalt op, for at sikre min virksomheds overlevelse og pludselig var Klub Ditte Julie skabt.

Men det var jo ikke helt, som det skulle være og dele blev skabt i “panik” og løsningerne var ikke drømmen – klubben var ikke som den skulle være. Så vi sadlede om igen…. og d. 1/10-2021 lancerede jeg Klub Ditte Julie 2.0.

Du kan læse det hele i dybden her.

Ditte Julie står med alle sine forme foran sig på bordet

Klub Ditte Julie i dag – 1 år gammel

Siden d. 1. oktober 2021 er der sket en masse med mit online bageunivers, men kernen og grundprincipperne er det samme; vi er et fællesskab, et fællesskab der støtter og løfter hinanden, et bagefællesskab som deler deres glæde for det søde køkken og hinanden.

Klub Ditte Julie har i dag mere end 700 opskrifter, et hav af how to videoer og flere online bagekurser. Men siden sidste år er der udover flere opskrifter, videoer og bagekurser sket en masse.

Siden sidste åt er Det Salte Køkken blandt andet blevet lanceret. Et opskriftsunivers med salte retter. Alle er retter som jeg selv laver til daglig, så altså en masse lette, nemme og sunde hverdagsretter. Derudover afholder vi nu fast LIVEBAGNING eksklusivt for Klub-medlemmer en gang om måneden. Og så er jeg endelig begyndt på fysiske bagekurser igen. Disse er også eksklusive for medlemmer af Klub Ditte Julie.

Ditte Julie til Livebagning i hendes eget studie på Bredgade

Fødselsdag

Men nu skal der altså fejres et års fødselsdag for Klub Ditte Julie. Det gør vi med en masse nye opskrifter og nye tiltag. Du kan blandt andet nu finde alle mine opskrifter på fødselsdagskager, fødselsdagsboller, lagkager og alt andet, der hører sig en fødselsdag til i den helt nye kategori FØDSELSDAG.

Som noget nyt får alle medlemmer af Klub Ditte Julie fremover 20% på ALT på min webshop. Det er en fast rabat og jeg håber inderligt, I bliver glade for det.

Der kommer også en masse skønne giveaways og gaver i forbindelse med fødselsdagsfejringen, som I kan se mere til her.