PINK othellolagkage
23. oktober 2016

PINK othellolagkage

16 personer

Ingredienser

Pink chokoladecreme

300 g god hvid chokolade
2 dl piskefløde
1 tsk hindbæressens
lidt pink pastafarve

Marmoreret marcipanbånd

200 g ren rå marcipan
100 g flormelis
25 g glukosesirup
pink pastafarve
2 dl piskefløde (opsmøring og toppe)

Fremgangsmåde Udskriv

1
Pink chokoladecreme

Hak chokoladen fint og kom den op i en dyb skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hæld fløden over chokoladen. Rør det forsigtigt sammen med en dejskraber. Tilsæt hindbæressens og pastafarve. Lad chokoladecremen køl en smule. Hæld halvdelen af chokoladecremen over kagen og stil den tilbage på køl i 20 minutter. Lad cremen stå ved stuetemperatur imens, hvorefter resten hældes over kagen. Stil kagen på køl i 1 time.

2
Marmoreret marcipanbånd

Ælt marcipan, flormelis og glukosesirp som sammen. Del marcipan i 3 dele. Indfarv marcipan i 3 nuancer af pink pastafarve. Pak marcipanen ind i husholdningsfilm og kom dem på køl i 30 minutter. Tril herefter marcipan ud i 3 lange pølser og sno dem sammen. Rul den samlede pølse ud til et marcipanbånd, som passer til kagens kant.

Befri kagen fra formen og placer den på et kagefad. Smør kanten af kagen op med lidt flødeskum og betræk herefter kagen med marcipanbåndet. Afsæt en rand af flødeskumstoppe langs kanten på kagens top.

Tips

Er du usikker på, hvordan man laver det marmoreret marcipanbånd, så se denne video, hvor jeg guider dig step for step.

Pink othellolagkage

Min yndlings partner in CAKE-crime, Annemette (naturligvis) lavede for en uge siden en othellolagkage, hvorfor så ikke låne lidt fra den….. For jeg ved hendes opskrifter holder! Så derfor har jeg lånt en hel del.

Jeg brugte mange af Annemettes elementer fra hendes OTHELLOLAGKAGE MED FRISKE HINDBÆR. Vaniljecreme, vaniljebunde, makronbund og hindbærmarmelade er lavet ud fra Annemettes opskrift.

Video på marcipanbåndet er på vej – inden 14 dage så min YouTube flyvende igen (håber jeg!)

Othellolagekage_Ditte_Julie_Jensen2

Othellolagekage_Ditte_Julie_Jensen1

GemGem