17. maj 2018
Rabarberkage med marcipan
4-6 persoer
Ingredienser
RABARBERKAGE
1 god vaniljestang
150 g lyst rørsukker
100 g ren rå marcipan
150 g smør, blødt
3 æg, str. M/L
100 g FINAX kage hvedemel
3-4 rabarber
25 g lyst rørsukker
1 spsk kartoffelmel
IØVRIGT
100 g creme fraiche eller skyr
1 tsk vaniljesukker
røde skovsyrer
Fremgangsmåde Udskriv
RABARBERKAGE
Flæk vaniljestangen på den lange led, og skrab nænsomt vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker, marcipan og smør sammen. Ingen klumper. Tilsæt æggene, ét ad gangen. Tilsæt kage hvedemel og vend det hele forsigtigt sammen. Kom dejen op i en justerbar kagering (20 cm i diameter). Lav et fint rabarberlåg ved at skær rabarberne i stave af ca. 6 cm og del den lille rabarberstav på langs. Kom dem op i en skål sammen med 25 g lyst rørsukker og kartoffelmel. Vend det sammen og læg dem på kagen i et smukt mønster. Bag den ved 180 grader varmluft i 30-35 minutter. Lad den køle helt ned.
I ØVRIGT
Rør creme fraiche sammen med vaniljesukker og server det til kagen. Pynt af med små skovsyrer.
RABARBER TID
Rabarber er en fantastiske spise, hvis du spørger mig! Elsker ALT med rabarber. Rabarber er også en enormt dekorativ. Jeg har lavet denne rabarberkage med et lille mønster af rabarberstave. Det er enkelt og ligner en million. Du kan lave virkelig mange forskellige mønstre. Det er bare at lege!
Finax
Det er i den grad blevet rabarbertid. Det vælter frem med rabarber, og det skal udnyttes. Jeg har lavet en nem og lækker rabarberkage med mit yndlings mel, nemlig FINAX Kage hvedemel.
Da Finax tilbage i oktober lancerede kage hvedemelet, var jeg en del af kampagnen og ligger gerne navn og stemme til produktet. Jeg er pjattet med det, og jeg opnår nogle andre resultater, når jeg bager med det. Grunden hertil er, at kage hvedemelet indeholde mindre gluten. Vores mel til kagerne behøver ikke al den gluten, som vores brød gør. Du opnår en anden sprødhed og krumme i dine kager/småkager m.fl.
Reklame for Finax