Roulade opskrift med rabarber, vanilje og marcipan
12. april 2018

Roulade opskrift med rabarber, vanilje og marcipan

ca. 6-8 personer

Ingredienser

ROULADEBUND

100 g æggeblommer (5 æg, str. M/L)
100 g lyst rørsukker
2 tsk vaniljesukker
160 g æggehvider
20 g lyst rørsukker
60 g FINAX Kage Hvedemel
1 tsk. bagepulver

VANILJECREME

1 god vaniljestang
3 spsk lyst rørsukker
30 g maizena majsstivelse
3 dl sødmælk
3 æggeblommer

RABARBERKOMPOT

1 god vaniljestang
100 g lyst rørsukker
200 g rabarber
1 økologisk citron, skal og saft

MARCIPAN

400 g rå marcipan
lidt rosa/pink pastafarve

Fremgangsmåde Udskriv

1
ROULADEBUND

Del æggene op i æggeblommer og æggehvider – ca 5 æg til målene. Pisk 100 g æggeblommer, 100 g lyst rørsukker og vaniljesukker sammen til en tyk og luftig æggesnaps. Æggehviderne piskes let, og de 20 g sukker tilsættes og piskes stive. Vend mel og bagepulver i æggesnapsen og bagefter vendes æggehviderne forsigtig i. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 210°C(190°C varmluft) i ca. 10-15 min. Når den kommer ud af ovnen, vendes den ud på et nyt stykke bagepapir og rulles med det samme i et rent viskestykke. Derefter skal den på køl. På den måde holder den form som en roulade og ikke revner.

2
VANILJECREME

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Gem den tomme vaniljestang. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Rør maizenaen ud i 1 spsk mælk og tilsæt æggeblommer, vaniljesukker og resten af sukkeret til blandingen. Rør det godt sammen til det er jævnt. Kom resten af mælken og den tomme vaniljestang i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Tilsæt æggeblandingen i en jævn stråle imens du pisker konstant i gryden. Varm nu cremen op til den slår bobler og tykner godt, alt imens du hele tiden pisker. Tag gryden af varmen, fisk den tomme vaniljestang op. Hæld cremen op i en pose og sæt cremen i køleskab til den er helt kold. Pisk den kolde vaniljecreme lind og luftig.

3
RABARBERKOMPOT

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Gem den tomme vaniljestang. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Rens rabarberne og skær dem ud i små stykker. Kom vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, rabarber og citronskal og -saft op i en gryde og bring det i kog. Lad det herefter simre i 10 min. til rabarberne er møre og væden er kogt væk. Tag gryden af varmen. Lad det køle helt ned.

4
Samling

Ruk forsigtigt rouladen ud og smør vaniljecreme ud over bunden (gem 2 spsk til opsmøring af rouladen). Smør herefter rabarberkompotten ud over vaniljecremen. Rul rouladen sammen. Fast, men ikke sådan at fyldet presses ud. Pak rouladen ind i film og køl den på køl imens du laver marcipanen.

5
MARCIPAN

Ælt farven ind i marcipanen, og udrul marcipanen, så det passer med længden og omkredsen af rouladen. Udrul marcipan i 6 mm tykkelse, og rul efter med en kagerulle med effekt. Pak rouladen ud og smør overpladen med lidt vaniljecreme. Rul marcipanen omkring rouladen og skær kanterne af.

SÅDAN LAVER DU ROULADEN – TRIN FOR TRIN

roulade rulning

roulade med vanilje

roulade fyld rabarber

sådan laver du roulade

hjemmelavet roulade

marcipan effekt kagerulle

roulade-marcipanomslag-marcipan roulade med marcipan

 

Finax

Endnu engang må jeg bare sige, at jeg er blevet så glad for FINAX’s Kage Hvedemel. Stolt af at lægge navn til produktet, og så er det bare vanvittig godt! Hvis det skulle være gået din næse forbi, hvad Kage Hvedemel er, kan du læse en masse om melet på finax.dk.

Roulade er en overset spise, og mange forbinder roulade med “købe-rouladen” med hindbær eller chokolade nede fra supermarkedet. Personligt havde jeg det selv lidt svært med roulade. Smagen, frygten for den revner og bliver tør. Ja, undskyld det er sådan lidt mormor-uden-tænder-spise.

Endelig blev det tid for rabarbersæsonen! Jeg elsker de lange lyserøde/røde stave. De er både smukke og smager himmelsk. Og så er de indbegrebet af FORÅR! Smagen af vanilje, rabarber og marcipan rullet sammen i en luftig roulade er en fantastisk forårsbid.

Reklame for FINAX

nem roulade opskrift

EN sjov rouladehistorie…

Men efter min bagedyst tid, hvor vi skulle lave roulade i program 1 og 4, må man sige, at jeg fik den sammenrullede kage helt ind under huden og kan idag lave en roulade i søvne. Til program 1 øvede jeg så meget, at det blev til 27 rouladeforsøg 🙂 Jep, I læste rigtigt. Marck kunne ikke spise roulade i flere måneder 🙂 Bare navnet gav ham kvalme.

Jeg har prøvet at lave en lidt mere feminin roulade, og lege lidt med farven fra rabarber og ikke mindst effekten på marcipanomslaget. Jeg har anvendt en kagerulle med mønster. Synes det giver et enkelt og smukt resultat. Både mine øjne og mave er glad 🙂

marcipan vanilje rabarber roulade

roulade med creme