10. januar 2019
Squashkage med fuldkornsmel
8 stykker
Ingredienser
SQUASHKAGE
100 g lyst rørsukker
1/2 tsk vaniljepulver
3 æg, str. M/L
100 g smør
100 g hvid chokolade
350 g revet squash (1 stor squash)
150 g Finax hvid hvede fuldkornsmel
100 g Finax fuldkornshvedemel
2 tsk bagepulver
1,5 tsk CAKE FACTOR, kagekrydderi
VANILJEFROSTING
2 tsk vaniljesukker
200 gr flormelis
150 gr blødt smør
200 gr neutral flødeost
1 spsk. citronsaft
I ØVRIGT
Pistacie, finthakket
Hvide chokoladeperler
Grøn skovsyre
Fremgangsmåde Udskriv
SQUASHKAGE
Pisk sukker, vanilje og æg til en lys og luftigt æggesnaps på røremaskine. Smelt i mellemtiden smør og hvid chokolade. Riv squashen, og vend den smeltede chokoladeblanding i æggesnapsen. Vend herefter den revede squash i blandingen. Sigt herefter de tørre ingredienser i, og vend dejen til den er ensartet. Fyld dejen i en springform (22 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden og bag kagen ved 175 grader varmluft i 35-40 minutter. Lad kagen køle af, inden du befrier den fra formen og skærer den ud i 8 stykker.
VANILJEFROSTING
Pisk vaniljesukker, flormelis og smør til en lys og cremet masse. Pisk herefter flødeosten i smørblandingen. Pisk kun lige akkurat, til den er ensartet, ellers piskes flødeosten i stykker, og cremen vil blive lind. Vend citronsaften i. Hæld frostingen op i en eller flere forskellige sprøjteposer med tylle. Skær kagen i 8 lige store stykker, og pynt kagestykkerne på forskellige måder. Du kan også vælge at nøjes med at pynte kagen med et slags mønster.
Iøvrigt
Pynt til sidst med pistacie, hvide chokoladeperler og skovsyre.
Finax
Blot fordi kalenderen siger januar, betyder det ikke, at man ikke må spise kage. Ikke i min verden, i hvert fald. Derfor får I opskriften på denne lækre squashkage med fuldkornsmel og hvid hvede.
Jeg er alligevel hoppet en smule med på “sundhedsbølgen” her i januar måned. Jeg har nemlig skruet en anelse ned for sukkeret, og så har jeg brugt hvid hvede og fuldkornshvedemel fra Finax. De to fuldkornsmele bidrager med masser af fibre og fuldkorn, som giver kagen masser af smag og saftighed, samtidig med at der faktisk er sneget sunde sager i kagen.
Reklame for Finax
Snyd gode fibre i kagen
Hvid hvede fuldkornsmel fra Finax er lys i farven som almindelig hvedemel, men samtidig rig på kostfibre som fuldkornsmel, da alle skaldele bevares via en specieludviklet formalingsteknik. Fuldkornshvedemel fra Finax er groftformalet, hvilket giver fyldigt bagværk med en grovere struktur og masser af smag. I fuldkornhvedemel er det hele kornet, der er malet, og alle hvedens naturlige bestanddele bevares derfor, i modsætning til almindeligt hvedemel, hvor skaldele og kim er frasigtet.
Jeg har snydt de sunde fibre og fuldkorn ind i kagen, helt uden at det går udover smagen. Squashkagen er stadig sød, saftig og med den blødeste vaniljefrosting på toppen. Fuldkornsmelet bidrager med struktur i kagen, som klæder den rigtig godt. Lige for en god ordens skyld: Det er ikke en sund kage – det er en kage aldrig i mine øjne – men jeg har brugt mel, som bidrager med kostfibre, der er sunde at spise.
Nyd kagen – også selvom det er januar ☺️