Tærte med hindbær og hvid chokolade
15. januar 2016

Tærte med hindbær og hvid chokolade

6-8 personer

Ingredienser

Mørdej

300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g smør, blødt
1 æg, str. M/L

Mandel-hindbær fyld

150 g ren rå marcipan
75 g smør, blødt
80 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
1 knsp salt
1 spsk mel
½ økologisk citron, skallen og saften heraf
ca. 20 hindbær, friske

Hvid chokoladeganache

310 g god hvid chokolade, hakket
0,8 dl piskefløde
1 tsk honning

I øvrigt

overskydende hvid chokoladeganache
karamel (kogt kondenseret mælk)
hindbær, friske
guldstøv
bladguld

Fremgangsmåde Udskriv

1
Mørdej

Sigt mel og flormelis i en stor skål, og smuldr smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 minutter. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og kom den ned i en form (jeg brugte en aluminiumsform med løs bund, aflang form).

2
Mandel-hindbær fyld

Ælt rå marcipan, smør og sukker sammen, gerne med hænderne. Kom æg, salt og mel i til massen er homogen og tilsæt citronskal og saft. Kom massen op i den ubagte tærte og placer de friske hindbær som du ønsker, og bag tærten ved 190 grader varmeluft i ca. 20 minutter. Lad tærten køle helt ned inden der hældes chokoladeganache på.

3
Hvid chokoladeganache

Fløde og honning varmes op i en gryde til lige under kogepunktet. Chokoladen hakkes fint og kommes op i en skål. Den varme flødeblanding hældes over chokoladen. Rør nu forsigtigt rundt i midten med en dejskaber til den er ensartet og glat. Hæld den forsigtig over den afkølede tærte, så chokoladeganachen danner et spejl på tærten. Lad den stå og sætte sig, inden du pynter den – ca. på køl 1-2 timer.

4
I øvrigt

Den overskydende chokoladeganache gemmes og stillet på køl indtil den bliver en fast trøffelmasse, som er sprøjtefast. Kog den kondenseret mælk i min. 3-4 timer i en gryde med vand under låg. Den skal konstant være dækket af vand.
Befri tærten af formen og placer den på et fad, og pynt den som du ønsker.

tærte_med_hindbær tærte_med_hindbær_1 tærte_med_hindbær2 tærte_med_hindbær3 tærte_med_hindbær6

Denne tærte med hindbær og hvid chokoladeganache smager fuldstændig fantastisk til en god kop kaffe eller te. Den er meget spontant lavet og udfra, hvad jeg lige havde lyst den dag – og den blev lige som ønsket! En lækker tærte!

GemGem