Bær symfoni minikage

BærSymfoniMinikageBær symfoni BOMBE minikage:

Min mor kom på besøg idag, og dermed havde jeg en ¨lovlig grund¨til at bage 😉 Jeg har længe haft denne kage i mine tanker, og da min mor er vild med mazarin, bær og nødder, skulle jeg selvfølgelig lave denne kage idag! Den er virkelig blevet lækker frisk og sommerlig, ligesom den så ud oppe i mit hoved :). Selvom den tager lidt tid, så kast dig endelig ud i den – denne bær symfoni minikage er hele tiden hver ;).

Bær_kager  Bær_symfoni

 

Til 4 personer.

Mazarinbund:
100 g rå marcipan
100 g blød smør
85 g rørsukker
2 æg
25 g hvedemel
25 g hakkede mandler
Ca. 100 g bær fra en ”Frost – bær symfoni” (helst kun ribs og skovbær)

  • Pisk marcipan, smør og rørsukker sammen.
  • Tilsæt æggene, et af gangen.
  • Kom hvedemel i en separat skål, og vend bærerne med melet – kom det herefter op i marcipanblandingen.
  • Hak mandlerne og vend dem i blandingen.
  • Beklæd en 15 x 15 cm form med bagepapir og bag den ved 180 grader i 20-25 min.
  • Lad den køle helt ned.

Bærmousse:
2 blade husblas
150 g bær symfoni
3 spsk rørsukker
1 vaniljestang
1 lime, saften
½ lime, skallen
1,5 dl fløde

  • Udblød husblas i koldt vand indtil du skal bruge det.
  • Kom bær, vaniljekorn og den tomme vaniljestang, lime saft og skal op i en gryde og bring i kog, når det koger sættes den på middel varme og koges ind i ca. 10 min.
  • Sigt bærerne, så du kun har saften tilbage og kom den knugede husblas i.
  • Stil den på køl mens du pisker fløden til let flødeskum.
  • Herefter vendes flødeskummen forsigtigt sammen med bærsaften, gerne over 3 omgange (dels fordi vi gerne vil bevare luftigheden i flødeskummen, men også så den ikke skiller).

Hvide chokoladeskaller:
150 g hvid chokolade

  • Temperer den hvide chokolade i en skål, som tåler microovn. Jeg hakker chokoladen fint, og smelten den langsomt i microovnen. Tjekker til den hvert 5 sek. Rør godt i den og sikre mig, at al chokoladen er smeltet og ikke overstiger 29-30 grader.
  • Kom den tempererede chokolade op i 4 runde silikoneforme (se billede). Enten hjælp chokoladen rundet med en ske, eller drej det rundt med hænderne og hak overskydende chokolade ud.
  • Stil evt. på køl eller giv dem tid ude i stuetemperatur til at sætte sig.

(skulle der være mere chokolade tilbage, gemmer jeg det altid til næste gang på et stykke bagepapir) 🙂

silikoneform Bærmousse

Bærkompot:
2 blade husblas
150 g bær symfoni
90 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker
1 lime, saften

  • Udblød husblas i koldt vand indtil du skal bruge det.
  • Kom bær, vaniljesukker, rørsukker og lime saft op i en gryde og bring i kog, når det koger sættes den på middel varme og koges ind i til halv mængde i ca. 20 min.
  • Mos kompotten med en gaffel eller en moseske (som man moser kartofler med), og kom den knugede husblas i og rør det sammen.
  • Stil det på køl til det har sat sig – ca. 1-2 timer.

Samling:
1 bakke hindbær
1 bakke blåbær
Spiselige blomster

  • Bærmoussen hældes op i en sprøjtepose.
  • Chokoladeskallerne frigøres og stilles i nogle beholder, hvor de kan stå ”lige”, hvorefter moussen sprøjtes over i chokoladeskallerne.
  • Chokoladeskallerne sættes på køl til de har sat sig – ca. 2 timer.
  • Frigør mazarinbunden fra bagepapir og udstik 4 små bunde. Hvis ikke du har en udstikker som passer, kan du klippe et stykke papir og skære efter.
  • Kom lidt bærkompot på bundene og kom chokoladeskallen over, så du har en smuk kage, med en halvkugle på toppen.
  • Pynt af med hindbær, blåbær og lidt spiselige blomster.

En virkelig lækker-, sommerlig kage/dessert! 🙂

God bagning til dig 🙂

Blåbær_kage Hindbær_kage

VISSKJUL Kommentarer (7)
  1. Rigtig flot,jeg har lavet chokoladeskaller, de var lidt svære, at få ud af formene,jeg prøvede, at smøre med lidt solsikkeolie, det hjalp noget…Hvis de fyldes med is, skal man sørge for a t tage dem ud af fryseren i rigtig god tid,da chokoladen holder på kulden,Og det kan være hårdt at få hul på ægget,især hvis chokoladelaget er lidt tykt.. ? Mange hilsner fra Lene

    1. Hvis du har brugt silikone forme, skal de ikke smøres med solsikkeolie. De er normalt lige til at få ud, hvis chokoladen er tempereret. Chokoladen holder på isen, så de kan godt tages ud i god tid, og chokoladen ville jeg anbefale at pensle i formene, så du kan styre, hvor meget chokolade der kommer i.?

  2. Hej Ditte

    Hvor store er formene, og hvor køber du de spiselige blomster??? Skal øve mig, da jeg har tænkt mig, at lave disse til min datters konfirmation næste år??

  3. Hej Ditte
    Har du prøvet at smelte alm hvid chokolade, altså eks den billige fra lidl? Jeg har prøvet, men ikke hvor det skal stå alene som ved skallerne her. Der burde vel ikke være den store forskel på hvid chokolade ☺

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram