Chokoladedrøm med chokoladecreme – Valentineskage

Skærmbillede 2017-02-08 kl. 13.01.50

Opskriften er udviklet til og betalt af Finax

Jeg har via mit samarbejde med FINAX kreeret en chokoladedrøm med chokoladecreme med lime – en ægte kærlighedskage. Denne kage kræver ikke, at du har en hjerteformet kageform, men derimod bare en springform og en firkantet bageform. En velsmagende chokoladedrøm.

Valentines er en underlig ting, som vi har taget med os fra USA, nogle elsker det og andre gør ikke. Personligt er Valentines ikke mig, og vi holder heller ikke Valentines day herhjemme. Jeg er meget mere til en buket blomster på en hvilken som helst tirsdag eller nogle søde ord en god onsdag, end at fejre kærligheden lige præcis den 14. februar, hvor alle gør det og det bliver påtaget. MEN jeg er kæmpe FAN af, at der er en anledning til at lave nogle skønne kærlighedskager, eller i hvert fald en masse skønne kager i kærlighedens tegn. Alle anledninger kan der kommer nogle skønne kager ud af 🙂

Skærmbillede 2017-02-08 kl. 13.02.08

Chokoladedrøm med chokoladecreme – Valentineskage
Til 2 personer med glade kagemaver (nej, til 8 personer)

Hvid chokoladecreme med lime
2 blade husblas
185 g hvid chokolade
1 økologiske lime, fintrevet skal
4,5 dl piskefløde

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Hak chokoladen groft om kom den i en dyb skål sammen med fintrevet limeskal. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst. Tilsæt straks den afdryppede og udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen. Hæld massen over i en ren skål og dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt det på køl i mindst 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader). Pisk chokoladefløden luftig med en elpisker og hæld chokoladecremen op i en sprøjtepose med en lille tylle med kurveflet.

Chokoladebunde
150 g blødt smør
200 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
50 g god kakao
0,75 dl skyr
0,50 dl vand
160 g FINAX hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
et nip salt

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk ét æg ad gangen i smørcremen, og pisk godt mellem hvert æg (skrab evt. skålens sider ned mellem hvert æg). Rør kakao, skyr og vand sammen i en skål til en kakaopasta og pisk den herefter i smørcremen. De øvrige ingredienser sigtes i smørblandingen og vendes forsigtigt sammen. Hæld halvdejen op i en springform (ca. 18/20 cm i diameter) og den anden halvdel op i en firkantetform (20 x 20 cm). Beklædt bunden i begge forme med bagepapir og bag bundene ved 170 grader varmluft i ca. 30-45 min. Lad dem køle godt af. Befri kagerne fra formene og del den runde kage i to halvmåner, som er lige store.

Samling
10 friske hindbær
10-15 friske blåbær
lidt Rosa dust/støv
lidt guldstøv
rød skovsyrer

Læg den firkantet kage på et fad (se stepbilleder), og placer en halvmåne på hver side af den firkantet kage, så det danner et hjerte. Fæstn halvmåner med lidt chokoladecreme. Dekorer hjertet med et kurvetflet af chokoladecremen. Pynt af med friske blåbær vendt i Rosa dust, lidt guldstøv og rød skovsyrer.

Glædelig Valentines day den 14. februar – trods alt.Valentinscake_chokoladekage Valentinscake_chokoladekage1 Valentinscake_chokoladekage2 Valentinscake_chokoladekage3 Valentinscake_chokoladekage4

 

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (3)
  1. Hej Ditte!

    Nu har jeg lavet cremen og den stod hele natten i køleskabet men da jeg satte elpiskeren i, gik der kun 10 sekunder også gik den fra at være god fast til helt flydende.. hvad Søren kan være gået galt???
    Skal siges jeg havde ganget den op med 3!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.