23. december 2016
Abrikostærte med appelsin
Ca. 8 personer
Ingredienser
Mørdej
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g blødt smør
1 æg
Appelsin-abrikos fyld
150 g rå marcipan
75 g blødt smør
80 g lyst rørsukker
2 æg
1 knsp salt
1 spsk mel
25 g syltede appelsinskal
50 g abrikoser, fint hakket
50 g valnødder, fint hakket
1 økologisk appelsin, skal
½ økologisk appelsin, saften
Chokoladecreme
50 g mørk chokolade 70 %
½ dl fløde
Pynt
4 store syltede hele abrikoser, (fås i mange supermarkeder ved juletid)
2 valnødder, fint hakket
Guldstøv/guld dust fra Mill & Mortar (kan undlades)
Spiselig bladguld (kan undlades)
60 g mørkchokolade 60-70%
Fremgangsmåde Udskriv
Mørdej
Sigt mel og flormelis i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 min. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og kom den ned i en form. (jeg brugte en aluminiumsform med løs bund, aflang form)
Appelsin-abrikos fyld
Ælt rå marcipan, smør og sukker sammen, gerne med hænderne. Kom æg, salt og mel i til massen er homogen, tilsæt de øvrige ingredienser. Kom massen op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 190 grader i ca. 15-20 min. Lad tærten køle helt ned inden der hældes chokoladeovertræk på.
Chokoladecreme
Fløden varmes op i en gryde, må ikke koge. Chokoladen hakkes fint og kommes på en skål. Den varme fløde hældes over chokoladen. Den røres ensartet og glat med en dejskraber. Hæld den forsigtig over den afkølede tærte. Lad den stå og sætte sig, inden du pynter den.
Pynt
Du kan vælge at pynte med abrikoser og valnødder i sig selv, eller du kan vælge og pynte lidt mere julet, og lave chokoladebuer af tempererede chokolade. Jeg smelter chokoladen i mikrobølgeovnen og er omhyggelig med det ikke over siger 32-33 grader. (der ligger en video på, hvordan du gør her). Pynt med guldstøv og bladguld, så du rigtig kommer i efterår- og julestemning.
Glædelig 23. december
Så er det blevet lillejuleaften, og måske du lige som jeg skal have nogle på besøg idag, så er denne abrikostærte virkelig lækker og nem og lave 🙂 Du bestemmer selv om du vil lave chokoladebuerne – du kan finde videoen på den her.