Klassisk jordbærtærte
3. oktober 2023

Klassisk jordbærtærte

8 personer

Ingredienser

Mørdej

300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g smør, blødt
1 æg, str. M/L

Marcipanmasse

100 g ren rå marcipan
100 g lyst rørsukker
50 g smør, blødt
1 æg, str. M/L
1 spsk hvedemel
1 nip salt
1/2 citron, saften heraf

Vaniljecremen

3 dl sødmælk
3 past. æggeblommer
1 god vaniljestang
80 g rørsukker
2 spsk maizena
1 dl piskefløde

I øvrigt

100 g god mørk chokolade
1 bakke jordbær

Fremgangsmåde Udskriv

1
Mørdej

Sigt mel og flormelis i en skål. Smuldr smør heri mellem hænderne til det ligner brødkrummer. Ælt æg ind i dejen. Stop med at ælte så snart dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i minimum 30 minutter.

Få mine bedste tips og tricks til en sprød mørdej i denne how to video.

2
Marcipanmasse

Ælt marcipan, rørsukker og smør godt sammen, gerne med hænderne, til der ingen marcipanklumper er. Rør æg i massen og rør herefter hvedemel, salt og citronsaft i massen til den er homogen. Kom massen op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 min. Lad tærten køle helt af i formen.

(Jeg brugte en aluminiumsform med løs bund)

3
Vaniljecremen

Skrab nænsomt vaniljekornene ud og bland det med lidt af sukkeret. Kom den tomme vaniljestang op i en gryde med 2 dl af sødmælken og bring den i kog. I en anden skål blandes vaniljesukkeret, sukker, æggeblommer, maizena og 1 dl sødmælk. Når mælken er ved kogepunktet kommes æggeblanding op til mælkeblandingen, og der røres godt til indtil det begynder at tykne. Pisk den gerne over varmen godt i nogle minutter, så maizenaen er kogt ud. Kom vaniljecremen op i en frysepose, og læg cremen på køl i min. 1 time (vaniljecremen skal være helt kold). Kom vaniljecremen op i en skål, fjern den tomme vaniljestang og pisk cremen sammen. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den forsigtigt sammen med vaniljecremen.

Se denne how to video og få mine tips til en perfekt konditorcreme.

4
I øvrigt

Smelt chokolade og smør udover den afkølede tærte, og stil den på køl til chokoladen har sat sig (ca. 10 minutter). Kom 1/3 af cremen op i en sprøjtepose og smør resten af vaniljecremen ud overtærten. Sprøjt en fin perlekant rundt langs kanten (hvis du synes, ellers smøres alt vaniljecremen ud over tærten). Pynt af som du synes, jeg skær nogle tynde skriver af jordbær og lavede en lille jordbærblomst i midten af kagen.

Svaghed for den klassiske jordbærtærte!

Man ved bare, at når jordbærtærten er at finde ved bageren er sommeren godt på vej! Jeg har en kæmpe svaghed for den klassiske jordbærtærte! Derfor måtte jordbærtærten simpelthen laves, også selvom jordbærerne ikke smager af sååååå meget endnu 😉

GemGem