Mørdej og blindbagning
1 tærte
En god mørdej er virkelig et håndværk, der kræver en masse snilde og præcision. Mange tror måske, at det er lige til, men det kræver altså noget at servere den perfekte mørdej. Se videoen og bliv mester til mørdej!
Jeg synes mørdej er et super vigtigt element i det søde køkken – så lykkes du med en sprød mørdej er du godt på vej. En mørdej kan nemlig bruges på mange forskellige måder: selvsagt som bunden i en herlig tærte, som et låg på en creme, pynt på en dessert og meget mere.
Ingredienser
MØRDEJ
150 g hvedemel
60 g flormelis
75 g smør, blødt
1 nip havsalt
2 æggeblommer
Fremgangsmåde Udskriv
MØRDEJ
Smuldr hvedemel, flormelis, smør og salt mellem hænderne til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommer. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad og læg den på køl i minimum 30 minutter.
Udrul dejen i 2 mm tykkelse. Kom dejen op i en ønsket tærteform. Kom bagepapir og bønner i den ubagte tærte og bag i 10 minutter ved 190 grader varmluft. Fjern bagepapir og bønner og bag herefter tærten færdig i yderligere 10 minutter.