Vanilje panna cotta med kirsebær og mandelkiks
21. december 2016

Vanilje panna cotta med kirsebær og mandelkiks

6 personer

Ingredienser

Vanilje panna cotta

2 vaniljestænger
150 g lyst rørsukker
8 dl piskefløde
4 blade husblas

Mandelkiks

100 g kage hvedemel
200 g mandelmel
100 g flormelis
150 g smør, blødt
1 æg, str. M/L

Kirsebærmarmelade

1 dl god kirsebærsovs
1 blad husblas

Samling og pynt

6 amarena kirsebær
hindbærstøv

Fremgangsmåde Udskriv

1
Vanilje panna cotta

Vaniljekornene skrabes ud af stangen og blandes med lidt af sukkeret. Vaniljesukker, sukker og fløde varmes op i en gryde over middelvarme. Fløden må endelig ikke koge, den skal kun varmes op til kogepunktet. Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Vrid den fri for vand, og rør den ud i den varme fløde. Lad panna cotta’en stå og svale ved stuetemperatur i 10-15 minutter, før den hældes over i nogle forme. Jeg brugte halvkugleforme med mønster. (Ca. 6-7 cm i diameter). Stil dem på køl i 2-3 timer, og herefter på frost i 2 timer. De kan godt være lidt svære at få ud af formene, men de kan sagtens. Tålmodighed 😉

2
Mandelkiks

Sigt mel, mandelmel, flormelis i en stor skål. Smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30/60 min. Udrul dejen i 2 mm tykkelse. Udstik 6 kiks med en By Ditte Julie udstikker (6-7 cm i diamater). Bag ved 190 grader varmluft i 10-12 minutter. Lad dem køle.

3
Kirsebærmarmelade

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter. Kom kirsebærsovsen op i en skål, og varm den kort op i microbølgeovnen, og vrid husblassen fri for vand, og rør ud i den varme kirsebærsovs. Lad det stå på køkkenbordet til det begynder at sætte sig. Tager en lille time, og smør et lag ud på hver anden af mandelkiksene.

4
Samling og pynt

Saml mandelkiksene og tag panna cottaerne ud af formene. Placér en panna cotta på hver mandelkiks. Pynt med et amarena kirsebær og hindbærstøv.

Glædelig 21. december

Så er vi gået ind i de sidste dage op til juleaften – gud hvor er det egentligt hyggeligt!! 🙂 Denne lille dessert-agtige panna cotta kage, er super lækker og smager af JUL og RIS A LA MANDE! Jeg lavede den til mine veninder, da vi skulle holde tøse-julefrokost, og den var perfekt som juledessert!

panna_cotta_2

panna_cotta_3

Flere opskrifter:

Fødselsdagslagkage med jordbærmousse og konditorcreme

Kagedag og masser af nye kageopskrifter

Pistacielagkage med citron og hindbær

Tærte med saltkaramel og skovbærganache 

Tranebærmoussekage med cookiebunde og vaniljeportvin

GemGem

GemGemGemGem