Dagbog og tanker bag program 5

Ditte_julie_jensen_1DittejuliejensenNår man lige sætter sig ned og tænker over det .. ja, så går det op for mig, at vi er over halvvejs i programmerne. Jeg sagde til mig selv den gang vi startede med programmerne – jeg vil så gerne nå så langt som overhoved muligt, for jeg vil så gerne lære og opleve så meget af bagedysten. Tænk en gang jeg er nået hertil..! Da jeg var i det og optagelserne var igang, gik den ene uge efter den anden, og jeg tænkte ikke på andet en kageideer, ting som kunne bruges til kage mv. så ugerne gik bare, og jeg glemte måske lidt at nyde hver uge for sig. Jeg opholdte mig i en KÆMPE kageboble, som jeg på ALLE tænkelige måder elskede/elsker at være i! Jeg ville for alt i verden ikke ud af den kageboble!!


Dag 1:

Da jeg fik af vide vi skulle lave ”To-Go” tema, og lave 50 ens små kager til en kage buffé og lave donuts – gik jeg faktisk lidt i panik! 1. jeg er nået så langt i bagedysten, og ens tanker er dermed blevet vildere og mere komplekse, så at skulle lave 50 små kager på så kort tid og stadig ramme en del elementer – puha!! Jeg tænkte som en gal i flere dage. Jeg drømte hele tiden om at imponere Mette og Jan, men mest af alt mig selv, men også at ramme noget nyt, men stadig meget genkendeligt for mig. Synes efterhånden jeg havde fundet min stil. Jeg måtte heller ikke bruge noget, som jeg havde brugt før (som hoved regel/ingrediens) – det var min egen intention hele tiden at bruge nye ingredienser og ikke bruge de samme igen og igen.

Mine 50 små kager skulle være i øjenfaldende, idet de skulle stå på et kagebord sammen med mange andre små kager, så derfor skulle de være dragende – og hvad er mere dragende end farven rød og chokolade? Så derfor kom jeg frem til nogle små mørdejs blomster, fyldt med saltkaramel, hindbærsylt og chokoladeganache. De skulle pyntes med et fyldt hindbær og et rødt rosenblad. Jeg er selv rigtig glad for resultatet, og de blev lige som jeg havde tænkt/ønsket! Jeg vidste godt, at jeg ville være MAX presset på tiden for at nå i mål. Så der skulle fart på fra start af, og selvfølgelig vil skæbnen, at min mørdej skal drille helt vildt meget – LORT!!!! (Ja, undskyld) Det betød desværre, at jeg måtte droppe min chokoladeganache, og pynte færdig uden den. Chokoladeganachen spillede en vigtig rolle i min lille mini kage, fordi den skulle tilføre den lidt fedme og bitterhed. Så man må bare sige – hold nu BIB hvor træls!!! Ja – så er det sagt! Mette og Jan var trods det manglede element meget glade for smagen og igen, kunne de sagtens se min ide og tanker bag den lille kage – YES!!!
Chokoalde_drøm_1 Chokolade_drøm

Det var simpelthen så sjovt, at vi fik besøg af alle i lokalområdet! Super sjov ide! Men, men, men sikke en kold fornøjelse det er at lave TV 😀 Alle vores søde gæster stod med dejlige jakker på og hyggede med kage, mens vi deltager stod der i kulden og vores sommertøj – SMIL I er på 😀 hihi !!! Shit der blev klapret tænder. Hvad man ikke gør for at lave god underholdning/TV.
Den_store_bagedyst_2015

Så er tiden kommet til den hemmelige udfordring, som jeg på alle måde både elsker og hader! Elsker den fordi jeg kan læne mig tilbage og ”bare” lave, hvad jeg bliver bedt om og prøve på bedste vis, men hader den også fordi jeg har det bedst med at være forberedt og ved, hvad jeg skal i gang med. Men mest af alt, så tager jeg altid de hemmelig udfordring meget roligt! Jeg havde en eller anden ide om, at vi skulle lave noget med brød/salt køkken, da vi som regel altid har 3 meget blandet opgaver på ét program. Og JA vi skulle en tur i det salte køkken!!!  BUM 😀 Samosa – WHAT – tænkte jeg! Hvad er det…..? Da jeg havde læst opskriften igennem, må jeg indrømme jeg dødede en lille smule indvendigt! Den dej gjorde mig virkelig nervøs – aldrig prøvet det før og tænkte ”mig og brød” det kan kun gå galt! Meeeeen NÆ – lykken ville mig det godt den dag …. ”og første pladsen går til ……… DITTE” Weeehuuuuuuuuuuuuuu !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 😀 Happy!! JA, tak. Masser af glæde og selvtillid til dag nr. 2! Hvilket jeg bestemt følte jeg havde brug for. Mig og brød! gisp!
Samosa_1 Samosa

Dag 2:

Jeg må bare indrømme jeg tror ikke jeg har været mere nervøs i teltet før! Vi skal lave donuts – og det er dæleme en kunst der vil frem! Det er – hvis du spørger mig – møg hammerende svært at lave, så de sidder lige i skabet. De skal være våde/saftige i dejen, de skal steges perfekt i MEGA varmt olie, og de skal pyntes og løftes til et mesterværk – shit jeg synes jeg er kommet på lidt af en opgave. Hertil skal naturligvis også nævnes, at jeg på ingen måde er gode venner med dej eller gær generelt! Så følte virkelig jeg havde kastet mig ud i en STOR opgave – selvom jeg godt kunne se på Mette og Jan, at de ikke var særlig imponeret over mit valg af en gærdej. Men HEY, det var det altså virkelig – for mig!

Jeg ville gerne lave 2 donuts, som kunne repræsentere forår/sommer i en, og efterår/vinter i en anden. Derfor valgte jeg at lave en Lemonade-donut med masse af citron, lime og hyldeblomst, og en Krydder-donut, som skulle have masser af vinter krydderier i sig, chokolade og appelsin.
Donuts_lemonade Donuts_krydder
Jeg kunne sætte mig ned og skrive en hel roman af stolthed over disse to donuts!! Ja, helt ærligt – de smager så vanvittig godt! Jeg er så glad for dem.

Hold nu op et cirkus – jeg fik da vidst lige kørt mig selv helt op over alle de mange ting jeg skulle nå på ingen tid! Fik sat min olie over i god tid, hvilket Timm på et tidspunkt nævnte for mig, og vi sammen tænkte det er godt – for det tager virkelig lang tid at varme olien op, som ens donuts skal stege i. MEEEEEEEEEEEEN den fik da vidst lige lovlig meget gas med varmen 🙁 Årh nej – 2 min uopmærksomhed og bum, 4 voldsomt brændte donuts… PANIK!!!!! Hvad gør jeg, jeg skal servere 10 til dommerne og jeg havde naturligvis ikke lavede ekstra. Må hente min lille potion dej, som jeg HELDIGVIS ikke havde smidt ud, og dræbe en lille smule ved at forme 4 nye donuts ud af den lille potion dej.

Jeg fik så vanvittig travlt til sidst, at jeg nærmest klasker de sidste donuts på i de sidste sekunder, hvor Timm tæller ned. Aldrig har jeg oplevet noget ligende!!!! Det var så vildt! Har aldrig følt større glæde i det telt før. Jeg nåede i mål trods uheld og er intet mindre en glad bare ved det!

Men lettelsen bliver LANGT større, når først Mette og Jan begynder at rose mine donuts. Jeg havde lyst til at græde af glæde og give dem begge et kæmpe KYS!
Ditte_julie_jensen_1
Fanfare, trommevievel osv………….. “denne uges Mesterbager har været helt oppe og ringe med klokken i alle 3 discipliner, og det er ……. Ditte” Aaaarrrgh !!!!!! JA TAK 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 !!!!! Vinder af den hemmelig udfordring og denne uges MESTERBAGER!! Halleluja 🙂

Donuts
Det blev denne uges dagbog, og jeg vil med masser af glæde sige PÅ GENSYN NÆSTE ONSDAG !!!!!! 🙂

 

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (4)
  1. Vi hepper SÅ meget på dig herhjemme og min ældste datter på 6, var lige ved at græde, da dine donuts brændte på 🙂 Så sejt, at du alligevel formåede at hæve niveauet og vinde mesterbagertitlen. Hep hep!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.