4. maj 2019
Det jeg anbefaler – bageudstyr – kom godt igang
Bedste bagudstyr
Min guide til det bedste bagudstyr, som jeg synes du bør have i dit køkken – du kommer langt med få ting.
Det kan være virkelig svært, når du forelsker dig i en kage, men ikke har bageudstyret til det. Jeg har lavet en guide til det bageudstyr, som jeg ikke kan undvære.
Bageudstyr er ikke alt, men du kommer naturligvis rigtig langt med de “rigtige” redskaber. Mange af de kager, som jeg laver kan oftes laves i både firkantet, aflange eller runde forme, hvis de blot indeholder samme mængde. Men hvis du ønsker præcis samme udtryk som den kage, du har set, så kommer du naturligvis længst med præcis samme form.
Jeg anbefaler – min guide til godt bageudstyr
I august 2019 lancerede jeg bage- og stelserien By Ditte Julie, som jeg naturligvis lige siden har anbefalet. Serien er udviklet og designet af mig i samarbejde med Imerco og byder på produkter til både bagning, pyntning og servering. Jeg har haft stor fokus på at udvikle multifunktionelt bageudstyr og et unikt stel, som skaber muligheden for, at alle kan forbyde sig i det søde køkken. Jeg ønsker nemlig, at alle skal kunne lykkes i køkkenet, og her er det i høj grad forme og redskaber, som skal gøre arbejdet for dig.
Her kommer mine anbefalinger til must-haves i køkkenet. Med disse redskaber kommer du rigtig langt i det søde køkken.
Justerbar kagering
For mig er en justerbar kagering uundværlig. Den gør, at du ikke skal købe utallige springforme, men derimod kan nøjes med en kagering. Ringen kan købes her.
Kageplast – kagefolie
Kageplast er virkelig et must, når du bager meget eller elsker at bage lagkager og moussekager. Det er med til at gøre dine resultater både skarpere og smukkere. De kan også bruge kageplast, når du leger med chokolade, chokoladebånd, snirkler og buer. Kageplast kan købes på min egen webshop her.
Tærteform
Denne tærtekrans giver dig mulighed for at eksperimentere med din tærtes udseende og smag. Du får størst glæde af tærtekransen ved at bage tærten på en bageplade beklædt med bagepapir. Hullerne i tærteringen sikrer en perfekt afbagning, da dampen let slipper væk, og du dermed opnår et mere sprødt og ensartet resultat. Formen kan købes her.
Måleskesæt
Måleskeer kan virke unødvendige, men de er med til at gøre, at dine mængder passer, og at din kage dermed bliver som ønsket. Jeg bruger selv måleskeer til alt, når der måles af. Måleskeerne kan købes her.
Kagerulle
En kagerulle helt uden håndtag er en kæmpe anbefaling herfra. Kageruller med håndtag gør, at du lægger alt for mange kræfter i dejen, og dermed ofte ødelægger den, slår luften ud af den og udruller den ujævnt. Anskaf dig derfor en rigtig god kagerulle, og lad kagerullen gøre arbejdet og læg ikke for mange kræfter i – lad dejen vise dig, hvor mange kræfter den kan tåle. Til denne kagerulle medfølger også både afstandsringe og skæreringe, som gør det utrolig nemt at skære fx marcipanbånd i lige præcis den størrelse, som du har brug for til din kage. Jeg er så enormt stolt af denne kagerulle, som også har været nomineret til Bolig Magasinets Design Favoritter 2021. Kagerullen kan købes her.
Kagespartel
Jeg bruger en kagespartel nærmest hver gang, jeg bager. Jeg smører chokolade ud med den, glatter cremer og mousser ud og flytter mine kager med den, særligt når jeg arbejder med glaze. En kagespartel med et knæk gør det umulige muligt, og giver de flotteste resultater. Spartelen fås i 24 og 28 cm. Kagespartelen kan købes her.
Tyllesæt og adapter
Tyller er UUNDVÆRLIGE! Særligt et godt tyllesæt, så du ikke bliver begrænset i dit sprøjtearbejde. Dette tyllesæt er perfekt, når du skal udfolde dig kreativt i køkkenet – du får nemlig hele 12 forskellige tyller med alle de flotte mønstre, du kan få brug for, når du skal lave dekorative kager til årets festlige begivenheder. Et must! Top dit tyllesæt op med en adapter. Du vil elske den! Med en adapter kan du nemt benytte dine forskellige tyller uden at skifte sprøjteposen hele tiden. Nemt og enkelt. Sådan skal det være at bage. Tyllesættet kan købes her, og adapteren her.
Termometer
Er godt bagetermometer er også et must i køkkenet, fordi du bruger det hele tiden. Når du arbejder med chokolade, laver flødebolleskum, skumfiduser, cremer og nogle mousser. Den rette temperatur er altafgørende, så derfor er et termometer en virkelig god investering. Termometeret kan købes her.
Udstikkere
Anskaf dig et udstikkersæt, så har du alle tænkelige størrelser, du kunne få brug for under bagning. Jeg bruger mine udstikker til ALT! Lige fra at forme småkager, udstikke marcipan, mørdej, chokolade til bunde m.fl. De er virkelig anvendlige. Udstikkere (sæt) kan købes her.
Silikoneforme
Ja, vi kommer ikke uden om, at jeg naturligvis vil anbefale jer at investere i silikoneforme. De er essentielle for mig. Jeg bruger dem hver eneste dag. Uanset om du skal bage luftige bunde eller lave en fløjlsblød moussekage, kan silikoneformene bruges til formålet. Desuden så gør de det utrolig nemt for dig at lave utrolig smukke kager uanset om du er ny eller erfaren i det søde køkken. Silikoneformene skaber udseendet, og så er du allerede halvt i mål. Formene kan købes her.
Mini hakker
En god mini hakker i dit køkken er virkelig en god ide. Måske ikke et must, men igen du bruger den til virkelig mange ting, og du kan ikke hakke dine nødder til fint mel, men det kan en mini hakker. Jeg arbejder selv med en KitchenAid i mit køkken. De kan købes i bl.a. Magasin, Illum og mange steder på nettet, fx. her.
Køkkenmaskine – røremaskine
Jeg kan helt personligt SLET IKKE leve uden en røremaskine. Jeg bruger den dagligt i mit bagevirke, men også når der skal æltes frikadeller eller laves tatar. Min røremaskine er udviklet med de bedst mulige funktioner, synes jeg selv. Maskinen har gummifødder, så ligegyldig hvor meget kraft, der bliver lagt i, kan den ikke flytte sig. Og så har den en rummelig skål med hank, så der er plads til, at man kan piske mest muligt luft i sin masse. Til røremaskinen følger også en K-spade, piskeris, dejkrog og stænklåg. Denne skønhed kan købes hos Imerco her.
Læs mere:
Mine tanker om Den Store Bagedyst. Drømmer du om at ansøge?
Jeg er tilbage på skærmen – Den Store jule- og nytårsbagedyst
OMG! Galapræmiere på Fifty Shades – i mørket
Hvad vil I bage sammen med mig? // Bagekursus
Min kommende papirbaby er sendt på salgsrejse – min bog