Mød mig i Fredericia i oktober
20. oktober 2022

Mød mig i Fredericia i oktober

Igen i år drager mit team og jeg til Frederica og besøger Kreative Dage. Det har jeg efterhånden været maaange gange – og jeg elsker det lige meget hver gang! Det er her, jeg for alvor har mulighed for at møde jer.

Sidste år var især skøn, da vi havde været lukket helt ned grundet corona. Så det var især dejligt at være retur og måtte kramme alle jer.

Kreative Dage i år

De sidste mange år har jeg været afsted med mine bøger, alle mine produkter fra webshoppen og et udvalg af By Ditte Julie fra Imerco. Men i år ændrer jeg på dette koncept og kommer med noget nyt. I år står nemlig i Klub Ditte Julies tegn. Jeg ønsker at vise jer alle sammen Klub Ditte Julie – vores bagefællesskab. Klub Ditte Julie er et online univers, så det har lige været en nød at knække, hvordan man viser et online univers fysisk……

Klub Ditte Julie på Kreative Dage

Men vi har fået den løst i teamet og nu kan du altså opleve Klub Ditte Julie live på Kreative Dage.

Kom og besøg mit team og mig i Fredericia i den sidste weekend i oktober i år (28-30. oktober 2022). Vi har forsøgt at skabe Vores Bageforum live. Et chatforum, hvor alle os medlemmer guider, hjælper og bakker hinanden op. Dét skal vi også på messen. Vi dækker op til en hyggelig snak, hvor vi kan dele ud ad gode tips og tricks i det søde køkken og ikke mindst – møde hinanden og hilse på. Derudover vil der være workshops, hvor I selv kan prøve jeres færdigheder af. Jeg vil også holde live How to videoer, hvor jeg guider dig i diverse sprøjteteknikker. Der vil selvfølgelig også være smagsprøver på det lækreste marcipan og nougat og ikke mindst en lækker hjemmebagt græskarkage.

Goodiebags med mine favoritter

Vi er allerede mange der er med i Klub Ditte Julie, og vi har et helt unikt og magisk fællesskab i det søde køkken. Men jeg håber selvfølgelig på at endnu flere vil med. Derfor har jeg samlet goodiebags til de allerhurtigste. De er proppet med de skønneste produkter, som jeg altid selv bruger. Det er blandt andet et smykke fra et af mine favorit danske brands (Enamel), collagenpulver (Oslo Skin Lab), det allerbedste kage hvedemel (Valsemøllen), smagsprøver på de bedste råvarer (Økoladen) og min favorit mascara (Sanzi Beauty).

Du får en goodiebag med, når du køber et årsmedlemsskab på Kreative Dage. Men skynd dig, for der er altså kun et begrænset antal pr. dag.

Jeg tager selvfølgelig også enkelte bøger med, som du kan købe samt nogle af mine bestsellers fra webshoppen. Alt det kan som altid købes med 20% som Klub Ditte Julie medlem.

Jeg håber inderligt at se dig <3