Champagnelagkage med pære

ChampagnelagkageDenne champagnelagkage med pære er meget let og luftig i sin smag. Den er enorm enkel og meget fin. Jeg er personligt helt vild med smagen – virkelig en lagkage, som kan anbefales.

Jeg blev inspireret af min Poiré Royal (Charlotte Royal), som jeg lavede i program 4 i Den Store Bagedyst. Jeg ville gerne lave den om til en fin og enkel lagkage.
Champagnelagkage
Champagnelagkage med pære:
ca. 10 personer

Valnøddebund
2 æg
85 g sukker
50 g valnødder, finthakket
2 spsk mel med top
½ tsk bagepulver
Lidt salt

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Hak valnødderne fint og bland det med mel og bagepulver. Vend disse to ting forsigtigt sammen.
Del dejen i 2 lige store dele, og bag bundene i to springe (16 cm i diameter) ved 175 grader i ca. 10-15 min. Køl bunden af.

Pærepuré med rosmarin
3 blade husblas
5 stk. pærer
30 g rørsukker
0,5 dl citronsaft
1 vaniljestang
2 kviste rosmarin
1 dl champagne

Skrald pærerne og fjern kernehuset, og skær i må stykker.
Læg husblas i blød i koldt vand indtil brug.
Kog pærerne sammen med alle de andre ingredienser til de møre (ca. 15 min) og blend til puré. Vrid husblassen fri for vand, og rør den i pærepuréen.  Lad den køle ned, indtil den er ved at sætte sig.

Champagnemousse
6 blade husblas
3 dl champagne
0,5 dl hyldeblomst
1 dl limesaft
75 g past. Æggehvider
6 spsk sukker
3 dl fløde

Læg husblas i blød.
Lun champagne, hyldeblomst og lime i lidt tid (kog lidt ind). Når den er kogt lidt ind (ca. 10 min) vrides husblas for vand og røres i. Lad den køle lidt ned.
Pisk fløden til flødeskum og pisk æggehviderne lidt og tilsæt sukkeret, og pisk nu til sej marengs.
Vend champagnesaften med lidt af flødeskummet og derefter marengsen, og til sidst resten af flødeskummet.

Sukkerpynt
100 g sukker
Bladguld, spiseligt
Guldstøv fra Mill & Mortar
lakridser fra Johan Bülow 2015, guld

Kog sukkeret til karamel, og lad det herefter køle til det har den rette temperatur, så du kan arbejde med den, og lave buer/ringe ud af det. Jeg lavede mine ringe omkring en kagerulle, og knækkede dem af, så de blev, som ønsket til min kage.
Champagnelagkage_1 Champagnelagkage_2
Samling
Regngør en springform 16 cm og for den med kageplastik.
Skær ca. 1 cm af bundene hele vejen rundt – så når du placere en valnøddebund, har du 1 cm luft ud til kanten hele vejen rundt på kagen/springformen. Ovenpå bunden smøres et lag pærepuré. Endnu en bund placeres ovenpå pærepuréen, og der smøres endnu et lag pærepuré ud. Hæl nu forsigtigt din champagnemousse ned langt siden på formen, så den 1 cm luft-kant fyldes ud først med mousse, og herefter fyldes kagen ud med mousse, og glattes af på toppen. Kagen stilles på køl i 3 timer eller natten over.
Pynt dem med karamelringe, guld og guldstøv og lakridskugler.

Champagnelagkage_3 Champagnelagkage_5

 

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (29)
  1. Den skal jeg prøve at lave! 🙂 Men forstår ikke at kagen er til ca. 10 personer når den skal laves i en lille springform – eller misforstår jeg?

  2. Ej hvor ser det lækkert ud! Jeg begriber ikke, at du ikke vandt Bagedysten med alle de flotte og lækre kager 🙂

  3. Hej 🙂
    Super flotte kager du laver og denne lyder også rigtig lækker.

    Er det rigtig der skal 1 dl limesaft i champagne moussen?.. Det lyder udmiddelbart af meget, så ville bare lige være sikker:-):-) Mange tak for dit svar:-)

    1. Det vil jeg tro du sagtens kan – ved ikke hvordan de bliver pocheret – men klart et forsøg hver ?

  4. Hej Ditte!
    Jeg står og skal lave denne lækre kage i morgen, og ser jeg har en flaske asti stående i køleskabet – kan man bruge det i stedet for champagne eller går det helt galt så?

  5. Hej Ditte

    Jeg står og skal lave en lagkage til ca. 15 per. i næste weekend og ville rigtig gerne servere denne flotte kage – da jeg fylder 30 og charmpagne ville passe perfekt til 😀 Jeg har en form på 22 cm – tror du det ville kunne lade sig gøre/passe mængde mæssigt hvis jeg “bare” dobblede opskriften op så der blev til lidt flere mennesker og måske passede bedre til min form?

    Håber du kan nå at svare – er helt vild med dine kager 🙂

    Mvh Line

    1. Stort tillykke med fødselsdagen.. Ja, det vil passe meget godt? Måske lidt for meget, men heller det? Tusinde tak for de søde ord!

  6. Hej Ditte.
    Skal lave kagen til en fødselsdag i morgen 🙂 Tror du man ville kunne bytte pæremoussen ud med en hindbær-eller jordbær mousse? 🙂

    Hilsen Laura

  7. Hej Ditte!

    Det er en rigtig smuk kage – jeg har dog et spørgsmål der ikke relaterer så meget dertil.
    Jeg benytter mig ofte af dine opskrifter på bærmousse og lavede en kage til min veninde til 32 mennesker her i november. Jeg skal nu lave en kage af samme str. til en anden veninde – som brændende ønsker sig hyldeblomst og hindbærmousse – halvt om halvt. Jeg har derfor en form på 35cm i diameter og en på 24.

    Jeg vil høre om du har en opskrift på hyldeblomstmousse – eller om jeg kan erstatte al champagnen i denne her med koncentreret hyldeblomstsaft og hvor mange gange du vil skyde på at jeg skal gange opskriften op for at få et lag i begge kager?

    Jeg glæder mig til at din bog udkommer!
    Kh Nana

    1. Hej Nanna 🙂 Tusinde mange tak for de søde ord!

      Jeg vil gange opskriften 1 gang op, så du laver dobbelt portion. Og ja, du kan sagtens erstatte al champagnen med koncentreret hyldeblomstsaft. 🙂

      Tak – glæder mig virkelig også til den skal udkomme og deles med jer 🙂

  8. Hej Ditte 🙂

    Det er noget tid siden, at denne kage er lagt op, men jeg håber, at du alligevel ser min kommentar og har tid til at svare 🙂

    Jeg skal bage en lille uformel bryllupskage som gave til et vennepar. Og jeg tænker at bruge din champagnemousse sammen med en solbærganache og og nogle moussebomber. Mit spørgsmål bliver i midlertid; tror du, at denne champagnemousse kan bære vægten af moussebomberne? 🙂

    Udover det, så tak for de fantastiske billeder og god inspiration! 🙂

    1. Hej Katrine

      Ja, denne mousse kan sagtens bære nogle andre moussebomber – moussen er sat med husblas 🙂 Rigtig god fornøjelse og selv tak 🙂
      Kh Ditte

    1. Den skal være kogt nok ind. Nogle pærer indeholder meget væde, så skal den koge lidt længere. Den skal være blive “fast”/sætte sig 🙂

  9. Hej Ditte

    Jeg tænker at kaste mig ud at lave denne kage til nytårsaften – den lyder super lækker 🙂

    Jeg ville spørge dig om du tror jeg kan udskifte bunden med en kransekage bund, eller om det bliver for sødt? Og, hvis jeg bruger en 24cm springform, passer det så hvis jeg laver opskriften 1,5 gang?

    På forhånd tak for svar – og glædelig jul og godt nytår 🙂

    Kh Catrine

  10. Hej Ditte 🙂
    Hvad kommer du i bunden af dine springforme ? Og har kun kunne få fat i 20 cm kan de bruges ?

    1. Jeg stiller kagen på det fad, jeg har tænkt mig at servere kagen på, og så samler jeg kagen derpå. Så jeg har ikke noget i bunden, kun kageplast i siden af kageringen. Du kan sagtens bruge én på 20 cm – så bliver kagen bare ikke så høj 🙂

      1. Kunne ikke få dem af bunden i formen, men endte med og putte bagepapir i bunden og lavede 1,5 portion for at de blev lidt tykkere 🙂
        Glæder mig til og prøve og lave det sidste og samle dem fredag ❤️

  11. Hej Ditte jeg har prøvet og lave din kage med pære og champagne mousse. Men moussen har gjord kagen helt våd 🙁 og det var lidt væske der flød ud af formen da jeg hælde det over. Har fuldt din opskrift til punkt og prikke

    Kan du fortælle hvad jeg har gjordt galt ?

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram