Mini kiksekage med hindbær

Kiksekage_DitteJulieJensen4En klasisk kiksekage i nye klæder. En appetitlig lille mundfuld – mini kiksekage med vanilje-hindbær kiks og friske hindbær. Det klæder den ellers lidt tunge sag, at få et pift af hindbær.

Du kan lave kiksekagerne 1-2 dage før de skal nydes – de kan nemlig godt lide at stå på køl natten over.

Jeg har anvendt små fine silikoneforme, som er formet som en “blomst” – så fine. De kan købes hos HOWABOUT (det er også her jeg har min silikonebrødform med rillet kant, min kagerulle med silikonebelægning osv. I er så heldige at få 10 % rabat på formene – I kan købe formene her. Brug Rabatkoden DITTEJULIEJENSEN (denne del er sponsoreret, men kagen min egen)

Kiksekage_DitteJulieJensen7

Kiksekage_DitteJulieJensen6

Mini kiksekager med hindbær
6 stk. 

Vanilje hindbær kiks
1 god vaniljestang
60 g flormelis
150 g hvedemel
2 tsk hindbærstøv
75 g blødt smør
2 æggeblommer

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud, og mas dem sammen med lidt flormelis. Smuldr vaniljesukker, flormelis, hvedemel, hindbærstøv og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time. Udrul herefter dejen tyndt, og udstik 18 små runde kiks (3 cm i diameter). Bag dem ved 190 grader varmluft i ca. 5 min. Lad dem køle ned.

Kiksekage
110 g smør
250 g god mørk chokolade, 70 %
2 spsk flormelis
1,5 past. æggeblomme

Smelt smørret i en gryde. Hak chokolade fint, og rør det ud i det smeltet smør til en glat masse. Rør flormelis og æggeblommer sammen og vend det i chokolademassen.

Samling: Afsæt 1 spsk chokolademasse i bunden af formene. Placer en vanilje hindbær kiks og hæld endnu 1 spsk chokolademasse herpå. Gentag, så du har 3 lag kiks. Afslut med chokolademasse.

Iøvrigt
12 friske hindbær
spiselige blomster
guldstøv

Dekorer med friske hindbr, blomster og guldstøv.

Kiksekage_DitteJulieJensen

Kiksekage_DitteJulieJensen1

Kiksekage_DitteJulieJensen2

Kiksekage_DitteJulieJensen3

Kiksekage_DitteJulieJensen5

GemGem

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (3)
  1. Hej Ditte
    Tak for alle de lækre opskrifter! 🙂
    Skal kiksekagerne på frys inden man fjerner formene eller er det nok at stille dem i køleskabet?
    Tak for hjælpen.
    Med venlig hilsen
    Line

    1. De skal kun i køleskabet 🙂
      Chokoladen sætter sig, så de meget nemt kan komme ud.
      Tusind tak 🙂
      God søndag! Kh Ditte

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.