Æblelagkage med fragilitebunde
11. september 2015

Æblelagkage med fragilitebunde

10-15 personer

Ingredienser

Fragilitebunde

225 g æggehvider
450 g lyst rørsukker
300 g marcipan, revet
75 g æggehvider
185 g hasselnødder

Æblekompot

2 blade husblas
450 g skrællet æbler
100 g lysr rørsukker
2 citroner, saften og skal
65 g brun farin

Æblemousse

5 blade husblas
700 g æbler
1,5 økologisk citron, saft og skal
1 dl ufiltreret æblejuice med ingefær (fra Løgsmose – købes i Netto bl.a.)
1 god vaniljestang
3 spsk lyst rørsukker
2,5 dl piskefløde

Æblegelé

6 blade husblas
4 dl ufiltreret æblejuice med ingefær

Marcipanovertræk

200 g marcipan
100 g flormelis
30 g glukosesirup
1 dl piskefløde, til opsmøring

Pynt

2 tsk. frysetørrede æbler
lidt hasselnødder
skovsyrer
moussebomber og gelébomber

Fremgangsmåde Udskriv

1
Fragilitebunde

Æggehvider (225 g) og sukkeret piskes til en sej marengs. Ælt marcipan og æggehvider (75 g) godt sammen. Marengsen vendes med marcipanmassen over tre omgange – vær forsigtig, så luften ikke slås ud af marengsen. Hak hasselnødderne fint og vend dem i dejen. Fordel dejen således; 2/3 i en smurt springform (22 cm i diameter), og resten på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag bundende ved 180 grader varmluft – springformen 30-40 min og bagepladen 15-20 minutter. Lad bundene køle af inden kagen kan samles.

2
Æblekompot

Udblød husblassen i koldt vand. Skræl æblerne og fjern kernehuset, og skær dem i mindre stykker. Kom æblestykkerne op i en gryde sammen med sukker og citron (både skal og saft). Kog æblerne i 5-10 minutter. Tilsæt herefter brun farin. Lad det små simre i 15-20 minutter. Æblerne burde være kogt ud til mos (de må gerne have lidt struktur) – knug husblassen fri fra vand og rør den ud i æblemossen. Stil herefter æblekompotten på køl indtil brug.

3
Æblemousse

Udblød husblas i koldt vand. Æblerne skrælles og skæres i små stykker. Kom alle ingredienserne (ej fløden) op i en gryde. Kog det hele mørt i 15 minutter. Æblekompotten sigtes gennem en sigte, så det bliver til en fin æblepuré. Knug husblassen fri fra vand og rør den i æblepureen. Lad æblepureen køle ned, imens du pisker fløden til let flødeskum. Vend æblepureen og flødeskummen sammen.

Befri kagen fra springformen og rengør formen. Kom bunden tilbage i formen og læg et stykke kageplast ned langs kanten. Smør bunden med æblekompot, og skær herefter den anden bund til. Bunden skal være 1 cm i diameter mindre end resten af kagen. Hæld æblemoussen udover kagen. Stil den på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.

4
Æblegelé

Udblød husblas i koldt vand. Varm æblejuicen op i en gryde og smelt husblassen heri. Køl geléen ned til stuetemperatur og hæld geleen forsigtigt ud over kagen. Stil på kagen på køl i mindst 2 timer.

5
Marcipanovertræk

Ælt det hele godt sammen og kom massen op i en pose og læg på i 30 minutter. Befri kagen fra springformen og kageplast. Pisk fløden til flødeskum og smør kagens kant op. Udrul marcipanen og rul den omkring kagens kant.

6
Pynt

Se billederne for inspiration

Tips

Gem lidt mousse og gelé, og støb nogle moussebomber i 3, 5 og 7 cm silikoneforme og stil dem på frost i 3 timer. (se billede nedenfor)

Æblelagkage med fragilitebunde

Æblelagkage_17Jeg kom til at tænke på denne lækre æblelagkage i forbindelse med, da Den Store Bagedyst rullede over skærmen igår (9. september 2015) – WEHU!!!! og jeg som første bagning lavede en MORMOR-roualde. Alle de smage, som er i denne roulade måtte jeg kombinere over i en lagkage til alle mine dejlige gæster, så de kunne få smagsoplevelsen fra programmet.

Jeg lavede derfor denne lagkage med æble og fragilitebunde. Den smagte virkelig godt. En ægte efterårs-lagkage. Den henvender sig virkelig til årstiden nu her.

Håber du er blevet inspireret til en ægte efterårs æblelagkage med fragilitebunde – God fornøjelse!

Flere opskrifter:

Sukkerfri banankage 

Roulade opskrift med rabarber, vanilje og marcipan 

Forgyldte påskeæg 

Brombær dessert

GemGemGemGem