25. marts 2017
Mini kiksekage med hindbær
6 kiksekager
Ingredienser
Vanilje hindbær kiks
1 god vaniljestang
60 g flormelis
150 g hvedemel
2 tsk hindbærstøv
75 g smør, blødt
2 æggeblommer
Kiksekage
110 g smør
250 g god mørk chokolade, 70 %
2 spsk flormelis
1,5 past. æggeblomme
I øvrigt
12 hindbær, friske
spiselige blomster
guldstøv
Fremgangsmåde Udskriv
Vanilje hindbær kiks
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud. Mas dem sammen med lidt flormelis. Smuldr vaniljesukker, flormelis, hvedemel, hindbærstøv og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time. Udrul herefter dejen tyndt, og udstik 18 små runde kiks (3 cm i diameter). Bag dem ved 190 grader varmluft i 5 minutter. Lad dem køle ned.
Kiksekage
Smelt smørret i en gryde. Hak chokolade fint, og rør det ud i det smeltet smør til en glat masse. Rør flormelis og æggeblommer sammen og vend det i chokolademassen.
Samling: Afsæt 1 spsk chokolademasse i bunden af formene. Placer en vaniljehindbær kiks og hæld endnu 1 spsk chokolademasse herpå. Gentag, så du har 3 lag kiks. Afslut med chokolademasse.
I øvrigt
Dekorer med friske hindbær, blomster og guldstøv.
Mini kiksekage
En klassisk mini kiksekage i nye klæder. En appetitlig lille mundfuld – mini kiksekage med vanilje-hindbær kiks og friske hindbær. Det klæder den ellers lidt tunge sag, at få et pift af hindbær.
Du kan lave kiksekagerne 1-2 dage før de skal nydes – de kan nemlig godt lide at stå på køl natten over.
Jeg har anvendt små fine silikoneforme, som er formet som en “blomst” – så fine. De kan købes hos HOWABOUT (det er også her jeg har min silikonebrødform med rillet kant, min kagerulle med silikonebelægning osv. I er så heldige at få 10 % rabat på formene – I kan købe formene her. Brug Rabatkoden DITTEJULIEJENSEN (denne del er sponsoreret, men kagen min egen)
Procesbilleder
Flere opskrifter:
Æbletærter med æblefyld, æblechips og flødeskum
Müsli bagels – gode til madpakken
Æblelagkage med fragilitebunde