Få succes i det glutenfri køkken
10. juni 2022

Få succes i det glutenfri køkken

Det er ikke som sådan nyt for mig at arbejde inden for det glutenfri køkken. Jeg har udgivet to fysiske bøger Frie Fristelser I og II kun med glutenfri (og fri for raffineret sukker) opskrifter. Jeg har flere veninder med cøliaki, så det har derfor altid været naturligt for mig at bevæge mig ind i den verden.

Nå men for nogle måneder siden blev det dog en langt større del af min egen hverdag, da jeg har opdaget at min egen mave heller ikke just er glad for gluten. Så i dag undgår jeg også selv gluten.

Jeg har gennem tiden – men i sær de sidste 5-6 måneder udforsket glutenfri bagværk og forsøgt mig med alverdens forskellige kombinationer, ingredienser osv. Jeg har nu fundet, hvad jeg ser som den helt perfekte blanding.

Mine bedste råd til glutenfri bagværk

For at få success med glutenfri bagværk kræver det først og fremmest, at man accepterer, at det IKKE er bagværk med gluten. Ikke at man nødvendigvis skal gå på kompromis, men i og med at du undlader gluten, så kan det bare ikke blive 1:1 med gluten bagværk. Bagværk uden gluten vil virke mere langt mere porøst da det mangler elasticiteten fra gluten. Det vil altså sige, at du aldrig vil opnå en konsistens og et udseende der er 100% magen til bagværk med gluten – men du kan komme meget, meget tæt på.

Musthaves i det glutenfri køkken

Xanthan gum bruger jeg ofte ved glutenfri bagværk. Det er et fortykningsmiddel som giver en tykkere, mere klistret og til dels mere gelé agtig dej. Det hjælper til at binde din dej sammen.

FiberHUSK på samme måde som Xanthan gum fungerer HUSK som en lim til dejen og binder ingredienserne godt sammen. Ofte bruger jeg de to i kombination.

Melblanding jeg har efterhånden testet en masse forskellige blandinger af mel. Den vigtigste ting, synes jeg, er at blande forskellige meltyper. Bruger du fx KUN rismel, kun boghvedemel, eller noget tredje, så synes jeg simpelthen at dejen bliver for fin og uden struktur. Det øjeblik du begynder at bruge en kombination af de forskellige meltyper. Du kan selv lave den blanding eller købe den færdigblandet. Lige pt er jeg rigtig glad for at bruge selvhævende mel fra FREE (jeg har købt den online).

Jeg har lavet en masse forskellige glutenfri opskrifter på Klub Ditte Julie så også du kan lykkes i det søde glutenfri køkken. Jeg har blandt andet lavet glutenfri vandbakkelser, glutenfri pandekager, glutenfri hveder og glutenfri mørdej. Det øverste billede af linser er også på en glutenfri opskrift.

Stak af pandekager med ribs og creme

Så du kan altså sagtens bage alle klassikerne og nyde dem – også hvis du ikke tåler gluten. Se alle glutenfri opskrifter på Klub Ditte Julie her.

I mine Frie Fristelser bogserie finder du udelukkende glutenfri opskrifter.

Frie Fristelser bogserien:
Frie Fristelser I (findes også som e-bog)
Frie Fristelser II
Salte Fristelser 
Frie Fristelser – Glutenfri boller
Frie Fristelser – Jul

Glutenfri blondie med blåbær, masser af chokolade og saltkaramel