Glutenfri hveder

9 hvedeknopper
Glutenfri

Hveder er for mange et must til Store Bededags højtiden.

Traditionen tro spises de varme hvedeknopper aftenen før – og hos mig spises kardemomme hvederne selvfølgelig med et godt lag smør.

De bløde, søde hvedeboller piftet til højtiden op med en god omgang kardemomme, for at give den helt rigtige og traditionelle hvedesmag.

Ingredienser

DEJ

2 dl vand
2 spsk FiberHUSK
50 g smør
2 dl sødmælk
25 g gær
1 spsk kardemomme
1 spsk lyst rørsukker
1 æg, str. M/L
400-450 g glutenfri mel (boghvedemel, fuldkornsrismel, majsmel eller havremel)
1 nip havsalt
1 æg, str. M/L, sammenpisket til pensling

i øvrigt

1 æg til pensling

Fremgangsmåde Udskriv

1
DEJ

Rør vand og FiberHUSK sammen og lad stå i ca. 10 minutter. Pisk blandingen godt igennem i ca. 10 minutter til blandingen bliver en gelé lignende masse. Smelt smør i en gryde. Tilsæt mælk og lad blandingen stå til den er lillefingervarm. Rør gær ud i smørblandingen. Tilsæt smørblandingen til gelé massen. Tilsæt også kardemomme, sukker og æg og rør godt i blandingen. Tilsæt mel og ælt i ca. 10 minutter. Tilsæt salt og ælt dejen kort igennem på bordpladen.

Spænd dejen op ved at folde dejen ind under sig selv, så der formes en kugle. Kom dejen tilbage i skålen. Spænd husholdningsfilm over skålen (så dannes der drivhuseffekt og dejen holdes fugtig). Kom herefter et rent viskestykke over. Stil dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter.

2
i øvrigt

Kom dejen forsigtigt ud på bordet og skær dejen ud i 18 lige store stykker (ca. 55 g pr. hvede). Spænd hver hvede forsigtigt op og tril herefter en fin rund kugle.

Fordel de 18 hveder i 2 firkantede silikoneforme fra By Ditte Julie (21×21 cm). Kom et rent viskestykke over hvederne. Lad hveder efterhæve i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Pensl hvederne med et sammenpisket æg. Bag dem i ovnen i 12-15 minutter.

Tips

Har du ikke en silikoneform at bage bollerne i, kan du sagtens bage dem i en almindelig bradepande beklædt med bagepapir eller alternativt på en bageplade beklædt med bagepapir. Det ændrer ikke på den lækre smag!