17. april 2018
Granola med mørk chokolade og kokos
2 glas (kan holde sig i små 3 uger)
Glutenfri
Ingredienser
Granola
3 dl havregryn, grovvalset (evt. glutenfri)
1 dl mandler
1 dl valnødder
1 dl sesamfrø
1 dl chiafrø
1 dl hampefrø
2-3 spsk honning
1 nip salt
100 g mørk chokolade 80-85%
1 dl kokosflager
Fremgangsmåde Udskriv
Granola
Rør havregryn, mandler, valnødder, sesamfrø, chiafrø, hampefrø, honning og salt sammen i en skål. Hæld det hele ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det i ovnen ved 160 garder varmluft i 20 minutter. Tag det ud af ovnen hvert 5. minut og rør rundt i det, så ikke det brænder på.
Lad det køle lidt af, men det skal stadig være lunt – så noget af chokoladen kan smelte i granolaen. Rør de øvrige ingredienser i, og hæld det på glas eller bøtte.
Granola med mørk chokolade og kokos
Denne granola med mørk chokolade og kokos smager så godt, at jeg også bruger den som aften “slik”/sack. Granola er virkelig det nemmeste at lave og så smager det himmelsk. Du kan lave din helt egen version, ved at tømme skabe og skuffer for rester. Det er kun fatasien, som sætter grænserne.
Jeg indrømmer gerne, at jeg elsker den syndige version 😀 Jo større granola stykker, jo bedre, meeeeen de indeholder også en del sukker.
Men jeg har fundet løsningen og endda gjort den meget sundere.
Se flere morgenmadsopskrifter:
Morgenmadsmuffins med æble og kanel
Dessert til morgenmad // Regnbue chiagrød med kakao, vanilje og hindbær