Ribslagkage med mørk chokolade
14. august 2015

Ribslagkage med mørk chokolade

10-12 personer

Ingredienser

Chokoladebund

100 g god mørk chokolade
100 g sukker
100 g smør
2 spsk mandelmel
3 æg, str. M/L

Ribsmousse

3 blade husblas
1 vaniljestang
190 g ribs
90 g sukker
1 citron, saften og skallen heraf
2,5 dl piskefløde

Saltkaramel

210 g sukker
1 spsk vand
1 spsk sirup
2,3 dl piskefløde
60 g smør
1-2 tsk havsalt

Chokolademousse

100 g mørk chokolade ca. 60%
2 past. æggeblommer
2 spsk sukker
2 dl piskefløde

Marcipanbånd

100 g ren rå marcipan
50 g flormelis
10 g glukose
lidt pastafarve

Pynt

friske ribs
saltkaramel trillet til små kugler
lidt blomster
lidt frysetørrede hindbær
1 tsk revet citron skal

Fremgangsmåde Udskriv

1
Chokoladebund

Smelt sukker, smør og chokolade over et vandbad, til det er en homogen masse og sukkeret er smeltet. Pisk et æg af gangen i chokolademassen. Tilsæt mandelmel. Fordel dejen i en justerbar kagering fra By Ditte Julie (16 cm i diameter).

Bag ved 180 grader varmluft i 25-35 minutter. Befri kagen fra kageringen. Beklæd kageringen med kageplast, og støb din kage heri.

2
Ribsmousse

Udblød husblassen i koldt vand. Skrab vaniljekornene ud og kom det hele (ej fløden) i en gryde og kog op i ca. 5 min. Sigt ribsmassen, så du alene har ribssaften tilbage. Kom husblassen op i den varme ribssaft, og lad det svale til stuetemperatur. Når den er afkølet og har sat sig en smule vendes fløden i, som er pisket til flødeskum og kommes oven på den afkølede chokoladekage/bund.

3
Saltkaramel

Smelt sukker, vand og sirup i en gryde. Når det er smeltet sammen tages den af varmen. Tilsæt fløden og derefter smørret. Kom salten i og smag til. Lad den køle af og kom en i en beholder eller sprøjtepose, så den er klar til brug.
Kom saltkaramellen på kagen (gemt lidt til pynt).

4
Chokolademousse

Smelt chokoladen over et vandbad. Pisk æggeblommer og sukker luftigt og vend det med den smeltet chokolade.
Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtig i, og hæld den over kagen.

Stil nu kagen på køl i 3-4 timer eller frost i 2 timer.

5
Marcipanbånd

Ælt marcipan, flormelis og glukose godt sammen til marcipanen er ensartet. Tilsæt pasta farve, og rul ud, så den passer med kagens kant.

6
Pynt

Du pynter selvfølgelig ud fra din egen kreativitet, jeg pyntede som set på billede.

Ribslagkage med mørk chokolade – Rigtig god bagelyst 🙂

Alle de mange bær, som er i sæson nu her, giver en lyst til at bage konstant og ikke mindst lege med alle de mange smage og bær 😉 I dag blev det til en lækker og let ribslagkage med browniebund (gluentfri), ribsmousse og mørk chokolademousse med salt karamel. Virkelig lækker – helt klart tiden vær!

Ribslagkage_brownie

Flere opskrifter:

Julerugbrød med chokolade og tranebær

Æblekage med æblechips // Efterårskampagne – nyt mel fra Finax

Citrontærte med mandel og moussebomber

Plumkage med marcipan

Kanelbrød på hvid hvede

Blåbærlagkage med konfektbund og vaniljemousse

GemGem