Tærte med pistaciefyld, vaniljecreme og blåbær

IMG_0455

Tærte med pistaciefyld, vaniljecreme og blåbær
Til ca. 6-8 personer

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g blødt smør
1 æg, str. M

Sigt mel og flormelis i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ind i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 min. Herefter rulles dejen ud – ca. 2 mm i tykkelsen og kom den ned i en formen. (jeg brugte en aflang form)

Pistaciefyld:
150 g pistaciemarcipan (se tidligere opskrift)
100 g ren rå marcipan
75 g blødt smør
80 g sukker
2 æg, str. M/L
1 knsp salt
1 spsk hvedemel

Ælt pistaciemarcipan, rå marcipan, sukker og smør sammen, gerne med hænderne. Ælt æggene, salt og mel i massen til den er homogen. Kom massen op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 190 grader i ca. 15-20 min. Lad tærten køle helt af på en bagerist.

Vaniljecreme:
1,5 vaniljestang
60 g sukker
3 æggeblommer
2 spsk maizena, majsstivelse
3 dl sødmælk
½ citron, saften
½ dl fløde, pisket til flødeskum

I en skål kommes vaniljekorn, sukker, æggeblommer, maizena og 1 dl af mælken og piskes godt sammen. I en gryde kommes de tomme vaniljestænger og resten af mælken og bringes i kog. Når mælken små koger kommes æggeblandingen op i gryden og der piskes godt til den tykner. Pisk gerne nogle minutter efter den er tyknet, således at maizenaen er kogt ud. Kom vaniljecreme i en skål og beklæd den med film helt nede ved cremen, så den ikke danner skin. Lad den køle helt ned, og pisk den herefter til en homogen og glat creme. Citronsaft og flødeskum vendes i, og cremen kommes over kagen. (gem gerne lidt til pyntning)

Herudover:
fint hakket usaltede pistacienødder
lidt blåbær
evt. spiselige blomster

Drys fint hakket pistacienødder over tærten, og placer en stribe af vaniljecremen i midten er tærten. Pynt med blåbær og blomster. Server den gerne med ekstra blåbær.

God bagning !

   

 

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (7)
  1. Hej Ditte under pistaciefyld står der pistaciemarzipan (se tidligere opskrift), hvor finder man den? 🙂

    Hilsen Christine

  2. Hej Ditte.

    Tak for gode opskrifter!
    Har du et tip til, hvordan den flotte grønne farve kommer frem? Min bliver mest bare sådan kedelig grumset grøn/brun…

    Kærligst Julie

    1. Selv Tak 🙂
      Har du brugt helt grønne pistacienødder? Det skal nemlig være helt grønne konditorpistacienødder. Ellers må du snyde lidt og tilsætte lidt grønpastafarve.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram