Citrontærter med karamel og saltet marengs

citrontærter marengs saltet karamelSmå feminie citrontærter med karamel og saltet marengs, som er sprøjtet op som en rose. Samme teknik, som når jeg laver smørblomster. Jeg elsker citron, og citron sammen med en sprød mørdej er for mig – himmelsk lækkert! Jeg kan bare ikke så nok. Jeg er bare generelt ikke til fede, tynge kager. Derfor er en citrontærte lykken for mig.

Jeg blev inspireret af mine mini citrontærter med pistaciekaramel og saltet margens. De smager så dejligt, og jeg havde sådan lyst til at lave en lidt mere forenklet udgave og ikke mindst med en lidt større smag af citron.

I må ikke snyde jer selv eller en god veninde, familien eller vennerne for en lille bid af citronhimlen 😉

CITRONTÆRTER MED KARAMEL OG SALTET MARENGS
6 små tærter

KARAMEL MED PISACIENØDDER
1 dåse kondenseret mælk (gerne færdig kogt)
50 g grønne pistacienødder

Hvis ikke din kondenseret mælk er færdigkogt, skal den koge i 3 timer under låg med vand. Hak pistacienødderne fint og vend dem sammen med 3-4 spsk karamel.

MØRDEJ
150 g hvedemel
60 g flormelis
75 g blødt smør
2 æggeblommer

Smuldr hvedemel, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time. Del dejen i 6 dele, og rul hver del ud i lidt mel til en tykkelse på ca. 2 mm. Kom dejen i 6 små tærteforme (diameter ca. 8 cm), og fjern overskydende dej ved at rulle kagerullen hen over tærteformenes kant. Fyld sølvpapir i formene og herefter linser eller bønner. Blindbag tærterne i 7-10 min. ved 180 grader varmluft. Fjern sølvpapir og linser eller bønner og bag dem færdig i ca. 7 min. Lad dem køle af. Fyld tærterne med lige meget karamel med pistacienødder.

CITRONCREME
1,5 blad husblas
1,5 dl citronsaft (ca. 4 øko citroner)
80 g lyst rørsukker
1 æg, str. M/L
1 æggeblomme
30 g koldt smør, i tern

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Kom citronsaft, fintrevet citronskal fra en enkelt citron og halvdelen af sukkeret op i en gryde, og bring det i kog. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps. Kom den varme citronlage op i æggemassen, og rør sammen. Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner. Tilsæt den udblødte husblas sammen med smørret, og rør det ud i massen. Hæld citroncremen op i den bagte tærte og stil tærten på køl i 1 timer.

SALTET MARENGS
150 g past. æggehvider
150 g hvidt sukker
1/2 tsk havsalt

Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst. Hæld massen op i en røremaskine og pisk nu massen til en sej marengs – massen skal være helt kold. Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker. Hæld marengsen på sprøjtepose med en blomster tylle (Wilton 125). Start med at afsætte en midte, og lav efter en blomst/rose omkring midten. Se evt. teknikken fra mine smørblomster. Brand kanten på marengsrosen, så den bliver endnu mere tydelig.

Velbekommen. #dittejuliejensen #dittejulie

 

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (13)
  1. HEj Ditte
    Vil man kunne lave disse som en stor tærte i stedet for de små? Jeg ejer ikke de små tærteforme men vil super gerne prøve at lave denne opskrift.

    1. Ja, forholdene passer til en stor i ca. 20-22 cm, eller gang op med 0,5 i alt pånær mørdej, der er nok???

  2. Hej Ditte,
    Jeg er spændt på at prøve denne opskrift og er generelt begejstret over dine opskrifter.
    Jeg tænkte på, om du kan give et fif til hvad du gør med den overskydende karamel? Det er næsten synd at smide ud. Laver du fx fyldt chokolade, eller kan det mon fryses?
    Og så skal du lige have et klap på skulderen i forbindelse med din træning, det er sejt gået ?

    1. Tusinde tak Julie ??
      Ja, du kan sagtens lave fyldte chokolade, eller komme det på ristet brød?? Det kan ikke fryses, bliver ikke godt, når det tages op??

  3. Hej Ditte, tak for dine skønne opskrifter.
    Vil jeg kunne lave denne opskrift 2 dage i forvejen (torsdag aften) mørdej + citroncreme og så have på køl til lørdag middag hvor jeg laver marengs lige inden servering? Er nemlig helt booket op dagen før.

    1. Nej 🙂 Eller jo, hvis du godt kan lide en blød mørdej. Jeg synes en mørdej skal være frisklavet og sprød. Du kan have lavet mørdejen på forhånd. Men synes de skal laves på dagen.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram