Bagt browniecheesecake med karamel

8-10 personer

Ingredienser

Brownie

150 g god mørk chokolade
150 g smør, blødt
180 g flormelis
1 æg, str. M/L
75 g mandelmel
30 g mandler

Ostemasse

150 g flormelis
1 tsk vaniljepasta
400 g neutral flødeost
2 æg, str. M/L

I øvrigt

150 g god mørk chokolade, 70%
1,5 dl piskefløde
1 spsk glukosesirup
75 g god gold chokolade
75 g salt karamel (jeg har brugt denne hjemmelavede karamel, alternativt kan du røre dulce de leche med salt)

Fremgangsmåde Udskriv

1
Brownie

Smelt chokolade i mikroovn eller over vandbad. Lad køle. Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æg og pisk igen. Vend mandelmel i æggesnapsen. Tilsæt den afkølede chokolade i en tynd stråle og vend i dejen. Hak nødder og vend forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en firkantet tærteform fra By Ditte Julie (20 x 20 cm).

2
Ostemasse

Pisk sukker, vanilje og flødeost godt sammen. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt mellem hver. Pisk til massen er cremet og luftig. Pisk dog ikke for længe, da massen kan skille.

Fordel ostemassen over den ubagte browniemasse. Bag ved 175 grader varmluft i 40-45 minutter. Stil kagen på køl i minimum 1 time i formen.

3
I øvrigt

Hak mørk chokolade og kom i en kande eller skål. Varm fløde og glukosesirup langsomt op. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør til chokoladen er opløst. Smelt gold chokolade og rør sammen med karamel. Hæld den mørke chokoladeganache over kagen. Brug en kagespartel til at fordele massen. Afsæt tilfældigt toppe af chokoladekaramel på kagen. Brug en madpind eller lignende og bland begge dele sammen.