





Glutenfri kokos cupcakes
12 cupcakes
Glutenfri
Muffins eller cupcakes er geniale til den søde eftermiddagstand, til klassens time, til børnefødselsdagen eller til at dele ud til søde kollegaer.
Prøv denne opskrift på glutenfri små kokostoppe aka kokosmuffins med den lækreste kokoscreme på toppen.
Ingredienser
Cupcakes
60 g smør, blødt
200 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepulver
160 g kokosfibermel
30-40 g kokosmel
2 tsk bagepulver
1 nip havsalt
1 økologisk citron, skallen og saften heraf
2 æg, str. M/L
1,75 dl sødmælk
Kokosfrosting
500 g flormelis
250 g smør, blødt
2 tsk vaniljepulver
2,5 dl kokosmælk
I øvrigt
ristede kokosflager
Fremgangsmåde Udskriv
Cupcakes
Bland alle tørre ingredienser og citronskal godt. Tilsæt smør og smuldr dejen mellem hænderne. Bland æg, mælk og citronskal i en kande. Tilsæt æggeblandingen lidt efter lidt til dejen er ensartet. Fordel dejen i 12 muffinsforme (gerne en fast form med papir i).
Bag dem ved 190 garder varmluft i ca. 15-18 minutter. Lad dem køle af i formen.
Kokosfrosting
Bring kokosmælk i kog og lad den simre ved lav varme i ca. 30 minutter. Lad køle. Du skal bruge ca. 1,5 dl reduceret kokosmælk til denne frosting. (Kan evt. laves op til to dage i forvejen)
Pisk smør, flormelis og vanilje til en hvid og luftig masse. Rør den reducerede kokosmælk i smørblandingen. Kom den på en sprøjtepose med en stor rund tylle fra By Ditte Julie. Sprøjt en top på hver cupcake.
I øvrigt
Pynt med kokosflager.
Tips
Er du ikke til muffins/cupcakes så bag den i stedet som en bradepande kage med frosting. Alt efter størrelsen på din bradepande så bag den i ovnen i 35-45 minutter.
Undlad kokosfrosting på toppen og du har nogle super nemme muffins, der er klar til madpakken og som hurtig eftermiddagssnack.