Hvid kiksekage med citron // kiksekage med hvid chokolade

kiksekage med hvid chokolade hvid kiksekage citronEn klasisk kiksekage i nye klæder. En appetitlig lille mundfuld – Kiksekage med hvid chokolade og citron. En hvid kiksekage med citron er den perfekte lille starter, velkomstsnack, dessert eller bare fordi du elsker kage, ligesom mig!

Jeg elsker smagen af chokolade og sprøde kiks, særligt også i den mørke og traditionelle udgave – du kan også prøve mine mini kiksekager med hindbær – mums der er også gode.

Du kan lave kiksekagerne 1-2 dage før de skal nydes – de kan nemlig godt lide at stå på køl natten over.

Foto er taget af Sara Jessen // Skovdal & Skodal (også derfor jeg desværre kun har 1 billede – men opskriften skal I ikke nydes for)

Hvid kiksekage med citron // Kiksekage med hvid chokolade                    

6 stk. små kiksekager.

CITRONKIKS
150 g hvedemel
60 g flormelis
75 g blødt smør
2 æggeblommer
1 økologisk citron, skallen heraf

Smulr hvedemel, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne og fint revet citronskal. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk dejen lidt flad og læg den på køl i mindst 1 time. Udrul dejen i 2 mm tykkelse i lidt mel. Udstik 18 små runde citronkiks (3 cm i diameter). Bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir ved 190 grader varmluft i ca. 5-7 min. Lad dem køle af.

HVID KIKSEKAGE
125 g smør
350 g god hvid chokolade

Smelt smørret i en gryde. Hak chokoladen fint og rør det ud i det smeltet smør til en glat og blank masse.

Samling: Placer 1 spsk chokolademasse i bunden af formen (gerne af silikone). Placer herefter en citronkiks og hæld endnu 1 spsk chokolademasse herpå. Gentag så du har 3 lag kiks i hver kiksekage. Stil dem på køl natten over.

Ps. formene er købt i HowAbout (ingen reklame).

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (6)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.