Hyldeblomstis

14 små is
Glutenfri

Det er så skønt at have fryseren fyldt af ispinde på varme sommerdage.

Jeg holder af at lave mine egne sommeris, så jeg kan få lige præcis de smage, jeg elsker.

Jeg laver altid is uden ismaskine og det er super nemt. Denne opskrift på is med hyldeblomst er ingen undtagelse.

Ingredienser

Hyldeblomstis

2,5 dl hyldeblomstsaft (hjemmelavet)
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1 dl piskefløde

Hvidt chokoladeovertræk

400 g god hvid chokolade
2 spsk kokosolie

I øvrigt

friske hyldeblomster
guldstøv

Fremgangsmåde Udskriv

1
Hyldeblomstis

Kom saft op i en gryde og lad det koge ind til 1/2 dl. hyldeblomstsirup. Lad det køle en smule af. Rør skyr og kondenseret mælk i siruppen. Pisk fløde til en let flødeskum og vend den i massen. Fordel massen i isforme og stik ispinde heri – glat herefter overfladen med en kagespartel. Stil dem på frys i minimum 3 timer, eller til du skal bruge dem.

2
Chokoladeovertræk

Smelt chokolade og kokosolie i en skål. Hæld massen over i et højt glas eller kande (det er nemmest at dyppe isene heri). Befri isene fra formen og dyb dem i chokoladen.

3
I øvrigt

Dekorér ispindene med hyldeblomster og guldstøv.

Tips

Opbevar ispindene på frys i op til 3 måneder.

Smager også himmelsk med 1-2 tsk lakridspulver blandet i chokoladeovertrækket.

Har du ikke lige netop denne form, kan du bruge en af mine andre By Ditte Julie flødebolleforme eller isforme, eller den du har derhjemme.