
KAMMERJUNKER
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepasta eller vaniljjesukker
50 g smør, blødt
0,25 dl sødmælk
½ æg, sammenpisket
Sigt mel og bagepulver i en skål, og tilsæt sukker og vaniljesukker. Ælt smørret ind i melblandingen og tilsæt sødmælk og et halv sammenpisket æg og ælt det godt sammen. Tril ca. 60 små kugler af dej, og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 180 grader varmluft i 12-15 min. Lad dem køle af og halver dem herefter på midten. Bag dem yderligere ved 150 grader varmluft i 20-25 min. Opbevares tørt.
KOLDSKÅL
1 god vaniljestang eller 2 tsk vaniljepasta
40 g lyst rørsukker
70 g past. æggeblommer (4 æggeblommer)
5 dl tykmælk
5 dl kærnemælk
Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud, og mas dem med lidt af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og æggeblommer til en lys og luftig æggesnaps. Vend forsigtigt æggesnapsen sammen med tykmælk og herefter kærnemælk. Hæld koldskålen på flaske og opbevares på køl.
JORDBÆRSIRUP
200 g friske jordbær (eller frosne)
50 g lyst rørsukker
½ citron, saften heraf
9 hele peberkorn
Rens og nip jordbærrene og skær dem i mindre tern. Kom jordbær, sukker, citronsaft og peberkorn op i en gryde, og giv det et lille opkog. Lad det simre i 10 min. under låg. Sigt herefter massen, og hæld jordbærsaften tilbage i gryden. Lad jordbærsaften simre videre ved middelvarme til du har en sirup (tager ca. 10-15 min). Opbevar sirup på glas. Smager også dejligt på pandekager, morgenmad eller som her.
IØVRIGT
friske jordbær
Skær jordbærrene i både og kom dem op i din skål med koldskål.
PRØV OGSÅ
Glutenfri koldskåls panna cotta
På Klub Ditte Julie finder du en anden af mine desserter som smager af koldskål. Det er en glutenfri koldskåls panna cotta med kammerjunkecrunch og jordbær – én af mine favoritter hver sommer. Den smager himmelsk og er som at tage en bid af sommeren. Læs mere om Klub Ditte Julie her.
