Mirrorglaze
Giv din kage en smuk og spejlblank overflade med mirror glaze. Du får et eksklusivt look, som med garanti vil imponere dem, der nyder godt af din dessert.
Det er altid utrolig vigtigt for mig at pynte mine kager og give dem en ekstra finish. Jeg elsker derfor også at arbejde med glade, da det giver dig muligheden for at tilføje en masse farver i fine nuancer.
Ingredienser
Glaze
2,5 blade husblas
110 g hvidt sukker
100 g sødmælk
120 g god hvid chokolade
125 g mirror glaze
lidt pulver- eller pastafarve
Fremgangsmåde Udskriv
Glaze
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 min. Hæld sukker og sødmælk op i en gryde og bring det i kog ved middelvarme. Sukkeret skal være smeltet. Hak chokolade og kom i en høj kande. Hæld den varme mælkebladning op til chokoladen. Tilsæt den udblødte husblas og mirror glaze. Tilsæt pulver- eller pastafarve og blend det sammen med en stavblender. Det er vigtigt, at stavblenderen kommes skråt i, så der ikke skabes lufthuller, ligesom stavblenderen ikke må fjernes fra bunden, mens der blendes. Bland farverne sammen og lad glazen køle ned til 37-35 grader.
Befri kagen fra formen og kageplast. Placer kagen på en bagerist med noget til at samle op nedenunder. Hæld glazen udover kagen ved at bruge zigzag-bevægelser.
Tips
Fremstiller du moussekager eller is, vil denne glaze få dine værker til at stråle af eksklusivitet og få din mund til at løbe i vand. Glazen er klar til brug og det er nemt at tilføje pastafarve til, så du får præcist den farve, som passer til kagen.
Mirror glazen er klar til at bruge. Tilføj blot pastafarve, varm op til 37° C, omrør og hæld glazen over din frosne dessert eller kage. Mirror glazen kan dække en kage på op til 30 cm i diameter med en højde på 5 cm. Jeg foretrækker dog at tilføje lidt mirror glaze til en blanding af chokolade, sukker, sødmælk, husblas og pastafarve for at give glazen mere smag. På denne måde rækker mirror glazen til 2-3 kager.