Appelsinsnitter
8 snitter
Liva har lavet de fineste, portionsanrettede browniesnitter med appelsinmousse.
Hun har samtidig kastet sig over en rocher glaze, som er er et chokoladeovertræk af mælkechokolade og mandelsplitter.
Ingredienser
Brownie
125 g smør
125 g god mørk chokolade
2 æg, str. M/L
100 g sukker
75 g brun farin
2 spsk kakaopulver
1 nip salt
30 g hvedemel
Appelsinmousse
3 blade husblas
300 g appelsinpuré
80 g sukker
0,5 citron, saften heraf
1 tsk vaniljesukker
1,5 dl græsk yoghurt
2 dl piskefløde
Ganache
150 g mandelnougat
1,5 dl piskefløde
1,5 blad husblas
Rocher glaze
200 g mælkechokolade
10 g smagsneutral olie
80 g mandelsplitter
Fremgangsmåde Udskriv
Brownie
Pisk æg, sukker og brun farin lyst og luftigt. Smelt smør og chokolade og vend herefter blandingen i æggesnapsen. Sigt kakao, salt og mel heri og vend forsigtigt det hele sammen. Hæld dejen i en silikoneform (31 x 15,5 cm) og bag bunden i 20 minutter ved 180 grader varmluft. Lad bunden køle ned og skær den ud i mindre stykker, så de passer til den form, du støber dine snitter i. Jeg har brugt en cylinderform fra Silikomart). Gem endelig evt. overskydende brownie til at lave romkugler eller træstammer.
Appelsinmousse
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Varm appelsinpuré, sukker, citronsaft og vanilje op i en gryde. Pisk fløde til en let skum og vend skyren heri. Rør husblas ud i den varme puré. Vend forsigtigt puré og flødeblandingen sammen. Fordel mousse i små silikone cylindere (jeg har brugt Silikomarts cylinderform). Tryk en bund let ned i hver mousse. Stil kagerne på frys til de er dybfrosne.
Rocher glaze
Smelt chokolade og olie forsigtigt i mikrobølgeovnen. Tilsæt mandelsplitter. Lad glazen køle en smule, før du dypper hver kage heri.
Stil kagerne til side, så glazen får lov at sætte sig helt.
Du skal være opmærksom på, at skålen du smelter glazen i, skal være lidt større end længden på kagerne, for at kunne dyppe hele kagen på én gang.
Ganache
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Varm fløde op i en gryde. Rør den udblødte husblas ud i den lune fløde. Hæld den lune fløde over nougaten og rør. Du kan evt. bruge en stavblender til at få massen helt ensartet. Hæld ganachen i fryseren og lad den sætte sig. Det tager ca. 30 minutter. Ganachen må max være 4 grader.
Pisk ganachen luftig med en elpisker. Fyld ganachen i en sprøjtepose med en stjernetylle. Afsæt toppe på hver kage. Pynt med skovsyreblomster.