Bountybarer m. et tvist af banan

6 barer
Glutenfri

Jeg er vild med en klassisk bountybar.

Jeg har støbt klassiske bountybarer i god mørk chokolade men med et tvist af banan.

Disse barer er perfekte til en snack i madpakken eller en eftermiddag til kaffen.

Ingredienser

Chokoladeskaller

200 g god mørk chokolade

Bounty fyld

75 g kokosmel
75 g tørrede bananer
2,5 spsk agavesirup eller honning
1 ds fed kokosmælk 

I øvrigt

kokosmel

Fremgangsmåde Udskriv

1
Chokoladeskaller

Temperér chokolade. Hæld den i en chokoladeform (12 cm x 4,5 cm, men brug endelig bare dén form, du selv har i skuffen) og bank/ryst overskydende chokolade ud igen. Skrab overfladen og stil den på køl. Gem den overskydende chokolade til at lukke barerne med til sidst.

2
Bounty fyld

Kom kokosmel og tørrede bananer op i en minihakker og hak det fint. Kom blandingen i en skål sammen med sirup og rør det godt sammen. Kom den fede del af kokosmælken op i kokosblandingen og rør det godt sammen til en homogen masse. Kom fyldet i en sprøjtepose og fyld i chokoladeskallerne.

Sæt chokoladeformen på køl igen, mens du tempererer den overskydende chokolade igen, så du kan lukke chokoladebarerne. Hæld chokolade over skallerne. Skrab forsigtigt overfladen, så de ikke får “fødder”. Lad chokoladebarerne sætte sig i formen. Befri barerne fra formen når chokoladen har sat sig.

3
I øvrigt

Pynt barerne ved at bruge overskydende chokolade til at sprøjte i zig-zag bevægelser og drys herefter med kokosmel på den våde chokolade. Lad chokoladen tørre og fjern det overskydende kokosmel.