Cheesecake m. æble og karamelglaze
6-8 personer
Ingredienser
COCKIEBUND
50 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk cake factor
1/2 tsk vaniljesukker
50 g lyst rørsukker
50 g smør, blødt
KARAMELLISERET ÆBLER
3 æbler
25 g brun farin
25 g lyst rørsukker
OSTECREME
3 blade husblas
200 g flødeost naturel
1 dl creme fraiche, 18%
75 g flormelis
1/2 økologisk citron, saften og skallen heraf
2 dl piskefløde
KARAMELGLAZE
6 blade husblas
125 g brun farin
25 g lyst rørsukker
1 dl piskefløde
150 g glukosesirup
guldstøv
I ØVRIGT
150 g hvidt sukker
chokoladekugler
skovsyrer
Fremgangsmåde Udskriv
COCKIEBUND
Ælt det hele sammen til en ensartet dej. Pres dejen ud på et stykke bagepapir i en cirkel (diameter på ca. 16 cm). Bag bunden ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter. Lad bunden køle af. Skær en rund bund fri på 16 cm i diameter og knus overskydende bund i en pose.
KARAMELLISERET ÆBLER
Skræl æbler og fjern kernehus. Skær dem ud i små tern og kom dem op i en gryde sammen med sukker. Bring blandingen i kog under låg i 5 minutter. Tag låget af og lad æblerne karamellisere ind i 10-15 minutter. Lad dem køle helt af.
OSTECREME
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i minimum 10 minutter. Rør flødeost, creme fraiche, flormelis og citronskal sammen i en skål til en ensartet masse. Varm citronsaft op i en gryde og rør den udblødte og afdryppede husblas heri. Tag et par skefulde flødeostecreme og vend sammen med citronsaften. Kom blandingen i resten af flødeostecremen og vend det hele sammen. På denne måde undgår du, at husblassen driller for dig og danner tråde. Pisk fløde til en let flødeskum og vend sammen med flødeosteblandingen ad to omgange, så din ostecreme forbliver luftig og lækker. Kom ostecremen på sprøjtepose.
Kom 1/3 ostecreme i formen og placér nogle af æblestykkerne heri. De må ikke falde til bunds. Hold lidt afstand til kanten. Kom herefter lidt knust cockiebund over æblerne. Fyld ostecreme langs kanten og henover fyldet. Placér den hele cockiebund som afslutning og glat overfladen. Stil kagen på frys i minimum 3-4 timer eller gerne natten over.
KARAMELGLAZE
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i minimum 10 minutter. Smelt sukker på en pande ved middelvarme til en karamel. Varm fløde i en gryde. Når sukkeret er smeltet til en karamel, hældes den varme fløde op i karamellen ad 2 omgange. Hvis der er klumper i, skal massen passeres gennem en sigte. Tilsæt husblas, glukosesirup og guldstøv og rør forsigtigt i karamelglazen. Dæk overfladen med husholdsningsfilm, og lad den køle ned til30-32 grader. Det tager ca. 40 minutter ved stuetemperatur.
Befri kagen fra formen og placer kagen på en rist med noget under, som tager overskudende glaze. Hæld glazen over kagen.
I ØVRIGT
Smelt sukker langsomt på en pande til karamel. Hæld karamellen ud på et stykket bagepapir. Ælt den langsomt sammen. Når den er klar, trækkes små tråde af karamellen og vinkles omkring en kagerulle eller noget andet rundt så det danner spiraler.
Pynt af med overskydende cookiebund, lidt æbler, karamelspiraller, chokoladekugler og skovsyrer.