Cookies issandwich
6 issandwich
Hvad er bedre end is på en varm sommerdag?
Det skulle da lige være is og hjemmelavede cookies.
Jeg har bagt vanilje cookies med ruby chokolade og lagt omkring en hjemmelavet is med chokolade.
Ingredienser
Hjemmelavet is
40 g glukosesirup
2 tsk vaniljepulver
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1 dl piskefløde
100 g ruby chokolade
Cookies
125 g smør, blødt
150 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepulver
1 æg
1/4 tsk salt
130 g kage hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g ruby chokolade
Fremgangsmåde Udskriv
Hjemmelavet is
Varm glukosesirup og vanilje op i en gryde. Lad det køle lidt af. Rør skyr og kondenseret mælk i lagen. Pisk fløde til en let flødeskum og vend den i massen. Hak chokolade mellemgroft og vend i isen. Fordel ismassen i en aflang form (15-20 cm lang form) og sæt den i fryseren natten over.
Cookies
Kom smør, rørsukker og vaniljesukker op i en skål og ælt det sammen med hænderne. Tilsæt æg og salt. Sigt herefter mel og bagepulver i dejen og ælt det godt sammen. Hak chokolade og ælt den i dejen. Placér 12 kugler af cookiedej med en spiseske på en eller flere bageplader, der er beklædt med bagepapir (vær opmærksom på, at de godt kan flyde lidt ud under bagningen). Bag dem ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter. De skal være gyldne i kanten. Lad dem køle af på en bagerist.
Tag isen fra frost, og lav en is-sandwich med 1-2 spsk is mellem to cookies.