Brownie m. karameltopping

10-12 personer
Glutenfri

En hel klassisk brownie med masser af chokolade og nødder.

Denne chokoladebrownie er glutenfri og toppet med karamel og til sidst drysset med mere chokolade, hasselnødder og guld.

Jeg har lavet karamel på dulce de leche, så det er simpelthen så nemt og lige til at gå til.

Ingredienser

Brownie

200 g lyst rørsukker
3 æg, str. M/L
200 g smør
100 g god mørk chokolade, 70%
100 g god gold chokolade
100 g hasselnødder
1 nip havsalt
2 spsk færdigkogt karamel (dulce de leche)

I øvrigt

1 ds færdigkogt karamel (dulce de leche)
25 god mørk chokolade, 70%
25 g god gold chokolade
25 g hasselnødder
spiseligt bladguld

Fremgangsmåde Udskriv

1
Brownie

Pisk rørsukker og æg til en lys og luftig æggesnaps. Smelt smør og begge slags chokolade sammen i en tykbundet gryde. Vend chokoladesmørret i æggesnapsen. Hak nødder fint. Tilsæt nødder og salt til dejen. Hæld dejen i en bradepande ca. 25 x 35 cm og bag brownien ved 180 grader varmluft i 35-40 minutter. Prik huller i den varme brownie med en gaffel. Hæld 2 spsk karamel over den varme kage og lad det suge ned igennem. Kom kagen på køl – gerne natten over.

2
I øvrigt

Hak chokolade og hasselnødder groft. Smør resten af karamellen over brownien og drys med hakket chokolade og hasselnødder. Pynt til sidst med spiseligt bladguld.