Hasselnøddekage med kaffe
8-10 personer
En nem hverdagskage, der smager af kaffe, nougat, chokolade og selvfølgelig nødder.
Du kan lave den med kun en enkelt form eller i en bradepande.
Ingredienser
Hasselnøddekage
3 æg, str. M/L
150 g lyst rørsukker
1,5 tsk vaniljesukker
75 g kage hvedemel
75 g hasselnøddemel
1,5 tsk bagepulver
1 nip salt
125 g hasselnødder
90 g smør
75 g hasselnødnougat
Kaffefrosting med citron
250 g smør, blødt
125 g flormelis
200 g neutral flødeost
2 spsk instant kaffe
70 g flormelis
½ citron, saften heraf
I øvrigt
75 g mørk chokolade
Fremgangsmåde Udskriv
Hasselnøddekage
Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Sigt mel, hasselnøddemel, bagepulver og salt i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen. Blend hasselnødderne mellemfint i en minihakker og vend dem i dejen. Smelt smør og hasselnødnougat i en tykbundet gryde og lad det køle lidt af. Vend det herefter i dejen. Hæld dejen i en rund silikoneform fra By Ditte Julie og bag kagen ved 170 grader varmluft i 25-30 minutter. Lad kagen køle af i formen.
Befri forsigtigt kagen fra formen og placér den på et serveringsfad.
Kaffefrosting med citron
Pisk smør og flormelis (125 g) til en lys og luftig smørcreme. Pisk kort flødeost, kaffe, flormelis (70 g) og citronsaft til en homogen masse. Vend smørcremen sammen med flødeostecremen. Stop så snart cremen er ensartet. Smør cremen udover den afkølede kage.
I øvrigt
Smelt chokolade. Fordel den over cremen.