Jule panna cotta m. tranebær

6 desserter
Glutenfri

Panna cotta er simpelthent en af de letteste desserter, men smager himmelsk!

Disse panna cotta desserter er med et tvist af jul fra tranebær og mandler.

Juledesserten ville være oplagt, hvis der er gæster omkring julebordet, der ikke bryder sig om risalamande.

Ingredienser

Tranebær panna cotta

5 blade husblas
500 g tranebær
150 g lyst rørsukker
1 god vaniljestang
4 æggeblommer
100 g lyst rørsukker
3 dl piskefløde

Brændte mandler

100 g mandler
50 g lyst rørsukker
0,5 dl vand

Fremgangsmåde Udskriv

1
Tranebær panna cotta

Udblød husblas i koldt vand i ca. 10 minutter. Kom tranebær og 150 g lyst rørsukker op i en gryde og bring det i kog. Lad det simre ind i ca. 5 minutter. Sigt bærerne fra og gem saften. Halvér vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og bland dem med en smule sukker. Pisk æggeblommer sammen med 100 g sukker og vaniljesukkeret til en luftig æggesnaps. Vend æggesnapsen sammen med tranebærlagen, som er let afkølet.

Varm fløde op i en gryde sammen med den tomme vaniljestangen. Lad blandingen simre i 2 minutter. Tag gryden af varmen. Fisk vaniljestangen op og vrid husblassen fri for vand og kom i fløden. Vend den lune fløde op i æggeblandingen og hæld cirka 2,5 dl panna cotta op i 6 skåle. Kom skålene på køl i 2-3 timer.

2
Brændte mandler

Varm alle ingredienser op på en pande ved middelvarme. Når vandet er fordampet og sukkeret er opløst, skrues der en smule ned for varmen og der røres ofte i mandlerne. De er færdige, når de er blanke og sukkeret er karamelliseret. Lad dem køle af på et stykke bagepapir. Hak dem groft og hav dem klar til at drysse på panna cottaerne.