Kirsebærtærte m. nøddekaramel og mælkechokolade
6-8 personer
En frisk, men stadig med dybe smage, tærte med kirsebær.
Jeg elsker kirsebær og synes at det hører julen unægteligt til.
Denne tærte består af kirsebærmørdej, nøddekaramel med appelsin, ganache på mælkechokolade og til sidst en frisk kirsebærmousse.
Ingredienser
Kirsebærmousse
1,5 blad husblas
200 g kirsebærpuré
2 spsk lyst rørsukker
2 tsk vaniljepasta
2 økologisk citron, skallen og saften heraf
2 dl piskefløde
Kirsebærmørdej
150 g kage hvedemel
60 g flormelis
1 tsk kirsebærstøv
75 g smør, blødt
2 æggeblommer
Nøddekaramel m. appelsin
40 g lyst rørsukker
30 g smør
30 ml piskefløde
0,5 spsk honning
0,5 økologisk appelsin, skallen heraf
50 g hasselnødder
25 g mandler
Mælkechokolade ganache
100 g god mælkechokolade
0,5 dl piskefløde
I øvrigt
hasselnødder
guldstøv
skovsyre
Fremgangsmåde Udskriv
Kirsebærmousse
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i minimum 10 min. Kom kirsebærpuré, sukker, vanilje, citronskal og -saft op i en gryde og bring det i kog. Tag gryden af varmen og kom den udblødte husblas i kirsebærlagen. Lad det svale kort. Pisk fløde, mens lagen svaler, til en let skum. Vend den let afkølede lage sammen med den let piskede fløde, gerne af 3 omgange. Hæld kirsebærmoussen op i en aflang toppingform med buer fra By Ditte Julie og en aflang indsatsform fra By Ditte Julie. Stil herefter mousserne på frys natten over.
Kirsebærmørdej
Kom mel, flormelis og kirsebærstøv op i en stor skål og smuldr smørr heri mellem hænderne. Ælt æggeblommer i dejen. Stop med at ælte så snart dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose på køl i minimum 30 minutter.
Nøddekaramel m. appelsin
Kom sukker, smør, fløde, honning og revet appelsinskal i en gryde og bring det i kog. Lad det koge ind til en gylden karamel, men ikke for tyk. Tag gryden af varmen. Hak hasselnødder og mandler fint, evt. i en foodprocesser.
Udrul kirsebærmørdejen ud i 2 mm tykkelse og kom mørdejen op i en aflang tærteform fra By Ditte Julie tærtekrans, 26,5 x 10 cm. Placér den på en bageplade beklædt med bagepapir. Fyld nøddekaramellen i den ubagte tærte (tærten skal kun fyldes halvt op) og bag tærten ved 180 grader varmluft i 12-15 minutter. Lad tærten køle af.
Mælkechokolade ganache
Hak chokolade fint og kom det op i en skål. Varm fløden op i en gryde, til lige under kogepunktet. Hæld herefter den varme fløde over chokoladen og rør forsigtig rundt i massen til chokoladen er smeltet. Fyld ganachen i en sprøjtepose. Læg den til side på køkkenbordet.
Samling
Befri den aflange indsats med kirsebærmousse og placér ovenpå tærten med nøddekaramel. Fyld herefter ganachen langs kirsebærmoussen. Afslut på toppen af moussen. Glat forsigtig ganachen ud og kom tærten på køl til ganachen har sat sig. Befri til sidst det aflange silikoneform med buer med kirsebærmousse i. Placer herefter moussen på toppen af tærten.
I øvrigt
Kom hasselnødder op i en skål og vend det sammen med guldstøv. Placér dem tilfældigt på tærten og pynt af med skovsyre.