Pistacie/tranebær snurrer

13-15 snurrer

Den søde Liva har endnu engang været i køkkenet og tryllet til os i Klub Ditte Julie.

Denne gang har hun bagt de skønneste hjemmebagte snurrer med pistacie og tranebær.

De skønne kardemommesnurrer er herlige til en eftermiddagskaffe med en god veninde.

Ingredienser

Dej

2 dl mælk
40 g gær
1 æg
500 g hvedemel
40 g sukker
10 g salt
8 g stødt kardemomme
80 g smør

Remonce

180 g blødt smør
180 g rørsukker
180 g marcipan
50 g usaltede pistaciekerner
50 g tørrede tranebær

I Øvrigt

abrikos- eller appelsinmarmelade

Fremgangsmåde Udskriv

1
Dej

Opløs gær i den kolde mælk og tilsæt æg og sukker. Tilsæt mel (lad lidt blive tilbage) samt salt og kardemomme. Det bliver en ret fast dej. Når dejen er samlet tilsættes smør i små klumper og dejen æltes videre i 10 minutter.

Hvis du ælter dejen i hånden tilsættes smør allerede sammen med melet.

Lad dejen hvile et koldt sted i 45 minutter.

2
Remonce

Rør smør, sukker og marcipan ensartet til en remonce. I mellemtiden hakkes pistaciekerner og tranebær groft.

3
I øvrigt

Når dejen har hvilet i minimum 45 minutter rulles den ud til et rektangel i ca 1/2 cm tykkelse. Smør remoncen ud i et jævnt lag helt ud til kanterne. Drys herefter nødder og tranebær pænt fordelt ud over hele dejen.

Rektanglet foldes 1/3 ind over midten fra den lange led og igen så der er 3 lag. Skær strimler ud af den foldede dej. Så strimlerne fortsat er lukkede i begge ender.

Sno strimlerne minimum 5 runder. Tag den snoede strimmel op med begge hænder og sno den 2 gange rundt om den ene hånds lange- og pegefinger. Træk den sidste dej snip med ned i hullet hvor lange og pegefingeren er. Så man på en måde hæfter snurrerslippen.

Sæt de færdigformede snurrer på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i en kold ovn. Placér en bradepande i bunden af ovnen og fyld den med kogende vand. Luk ovndøren og lad snorrene hæve til dobbelt størrelse. Tag dem forsigtigt ud af ovnen sammen med vandet. Tænd nu ovnen på 200 grader og bag snurrerne, når ovnen er varm. De skal ca have 10 minutter.

Når snorrene er helt varme pensles de med marmeladen så de bliver blanke og lækre.

Velbekomme