Zapp is m. jordbær og vanilje

12 små is

Åh hvor jeg elsker zapp is og har gjort siden jeg var hel lille!

Min udgave af den klassiske ispind består af en jordbær og vaniljeflødeis og et chokoladeovertræk i de klassiske zapp-farver.

Ingredienser

Jordbær-vanilje is

100 g jordbær, friske eller frosne
1 tsk vaniljepasta
1 spsk lyst rørsukker
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1-2 dl piskefløde

Hvid chokoladeovertræk

400 g god hvid chokolade
2 spsk kokosolie eller kakaosmør
grøn, rosa og gul pulverfarve

Fremgangsmåde Udskriv

1
Jordbær-vanilje is

Kom jordbær, vanilje og sukker op i en gryde og giv det et opkog. Sigt herefter jordbærrene fra så du alene har saften tilbage. Lad den køle lidt af. Rør herefter skyr og kondenseret mælk i bærlagen. Pisk fløde til en let flødeskum og vend den i massen. Fordel massen i isformene og stik ispindene heri – glat herefter overfladen. Stil dem på frys i minimum 3 timer.

2
Hvid chokoladeovertræk

Smelt chokolade og kokosolie i en skål. Del chokoladen i tre. Indfarv hver portion og hæld på skift de forskellige farver over i et højt glas eller kande. Befri isene fra formen og dyp dem i chokoladen.

Tips

Jeg har lavet disse is med zapp smage, men du kan let erstatte det med solbær, hindbær, brombær eller lige præcis det du har lyst til.

Har du ikke lige netop denne form, kan du sagtens bruge en af mine andre By Ditte Julie flødebolleforme eller isforme, eller den du har derhjemme.

Opbevar ispindene på frys i op til 3 måneder.