Flødeboller m. kirsebær og krydderier

15 flødeboller

Klassiske flødeboller i smagen, alternative og dekorative flødeboller i udtrykket.

Jeg har udfordret den klassiske flødebolle, hvor flødebolleskummen er sprøjtet ud på en marcipanbund.

Disse flødeboller er dekorative og elegante – måske en af julens desserter?

Ingredienser

MARCIPANBUNDE

100 g ren rå marcipan
1 nip havsalt

CHOKOLADESKALLER

300 g god mørk chokolade

FLØDEBOLLESKUM

250 g hvidt sukker
100 g glukosesirup
75 g vand
140 g past. æggehvider
1 spsk hvidt sukker
2 spsk kirsebærstøv
2 tsk cake factor

I ØVRIGT

Fremgangsmåde Udskriv

1
MARCIPANBUNDE

Ælt marcipan sammen med havsalt og rul den ud i 2 mm tykkelse. Udstik 15 bunde med en diameter på 5 cm. Placér dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag bundene i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 10 minutter til de er gyldne i kanten. Lad bundene køle helt af.

2
CHOKOLADESKALLER

Temperér chokolade. Hæld den i en silikoneform med 30 halvkugler (4 cm i diameter). Bank/ryst chokoladen ud igen og skrab overfladen. Stil skallerne på køl.

3
FLØDEBOLLESKUM

Kog sukker, glukosesirup og vand op i en lille gryde til præcis 117 grader. Pisk æggehvider let til de skummer sammen med 1 spsk sukker. Tilsæt dernæst den brandvarme sukkersirup i en tynd stråle mens der piskes kraftigt. Fortsæt med at piske til skummen har stuetemperatur. Det tager ca. 20 minutter. Del skummen i to. Vend kirsebærstøv i den ene halvdel og cake factor i den anden halvdel. Kom begge skum i hver sin sprøjtepose. Fordel kirsebærskum i den ene 15 chokoladeskaller og fyld de resterende med cake factor-skum.

Saml flødebollerne om en marcipanbund med en kirsebærhalvkugle og en krydderhalvkugle.

4
I ØVRIGT

Temperér chokolade. Smør den ud på et stykke kageplast (10 cm langt) og træk en kagespartel med riller igennem. Læg den på køl til chokoladen har sat sig. Dekorér flødebollerne med chokoladestave og guldstøv.

Tips

Hvis du ikke har kirsebærstøv eller cake factor, kan dette sagtens undlades, og så har du en dejlig klassisk flødebolleskum.