Æblesnurrer
9-12 snurrer
Æbler tilføjer så enormt meget sødme og fugt til bagværk.
Det betyder også at du her får super snaskede snurrer med æble og remonce.
Ingredienser
DEJ
75 g smør
2,5 dl sødmælk
25 g gær
2 æg, str M/L
50 g lyst rørsukker
500-600 g hvedemel
1 tsk salt
Æbleremonce
100 g smør, blødt
100 g brun farin
2 dl æblemarmelade
I øvrigt
1 æg til pensling
1 dl æblemost
mandler med hinde
Fremgangsmåde Udskriv
DEJ
Smelt smør i en gryde. Tilsæt mælk. Når smør/mælkeblandingen er lillefinger varmt kommes den i en røreskål og gær opløses heri. Tilsæt æg og sukker og rør det sammen. Mel (start med 500 g) og salt blandes sammen og tilsættes lidt efter lidt, til du har en blank og glat dej. Ælt dejen i 10 minutter. Dejen stilles til hævning et lunt sted i 1-1,5 time.
Æbleremonce
Rør alle ingredienser sammen.
Udrul dejen ud (40 x 60 cm) på et bord let drysset med mel. Smør remonce ud på hele dejen. Fold hver side ind over midten, så dejen ligger i 3 lag. Pres let de 3 lag sammen med hænderne. Skær dejen ud i ca. 2 cm brede strimler og tvist dem. Bind en lille “knude” og placér dem på en bageplade beklædt med en bagemåtte fra By Ditte Julie eller bagepapir.
Se evt. videoen her for tips.
I øvrigt
Lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensl snurrerne med et sammenpisket æg. Bag dem i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 15-18 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
Kom æblemost i en gryde og lad den koge ind til en sirup. Hak mandler groft. Lad snurrerne køle af. Pensl snurrerne med æblesirup og drys med hakkede mandler.