Bærganache

1 portion

Det er simpelhen en gave at have styr på grundteknikkerne i det søde køkken. Har du styr på at lave en perfekt mousse, der ikke skiller, kan bare lækre og bløde lagkagebunde og ja, mestrer du også en hjemmelavet ganache, ja så skal du nok komme rigtig langt i det søde køkken.

Her guider jeg dig gennem teknikken bag en god, lækker og cremet ganache med chokolade. Jeg har brugt denne portion ganache til at pynte (og selvfølgelig smage) på en hjemmelavet lagkage.

Ingredienser

Bærganache

100 g jordbærpuré
ca. 0,5 dl piskefløde
160 g god hvid chokolade

Fremgangsmåde Udskriv

1
Bærganache

Varm puré op i en gryde under låg. Sigt blandingen så du har saften tilbage. Du skal bruge 1 dl væske, så tilsæt fløde indtil du rammer 1 dl. Hak chokolade. Varm forsigtigt væsken op igen til lige under kogepunktet. Hæld væsken over chokoladen. Rør det godt sammen til en blød ganache. Kom ganachen på en sprøjtepose og lad den køle på køkkenbordet.

Brug evt. ganachen til fyldte chokolader som her, eller til denne lagkage.

Tips

Jeg har valgt at lave denne portion ganache på jordbær, men du kan bruge alverdens andre bær. Husk dog at smag dig frem ift. sødme, da det vil varierer alt efter hvilke bær, du bruger. Du kan også tilføje andre smage fra fx. citron eller basilikum, som går utrolig godt til lige præcis jordbær.

Jeg har lavet denne portion på færdigkøbt pure. Men lav din egen af 100 g jordbær og 1 tsk lyst rørsukker. Varm jordbær og sukker op i en gryde under låg. Sigt blandingen så du har saften tilbage. Tilsæt herefter fløde op til 1 dl og fortsæt med resten af opskriften.