Banantærte m. flamberet banan

6-8 personer

Chokoladetærte med bananmazarin og flamberede bananer.

Har du overmodne bananer på køkkenbordet, men ønsker du ikke, at det skal blive til den klassiske banankage? Så skal du gøre dig selv den tjeneste at begive dig ud i denne skønne banantærte!

Ingredienser

CHOKOLADEMØRDEJ

130 g kage hvedemel
20 g god kakao
60 g flormelis
75 g smør, blødt
2 æggeblommer

BANANMAZARIN

100 g ren rå marcipan
100 g lyst rørsukker
100 g smør, blødt
2 æg, str. M
3-4 bananer
50 g god mørk chokolade, 70 %

FLAMBEREDE BANANER

2 bananer
25 g lyst rørsukker
15 g smør
1-2 spsk kakaolikør
1-2 spsk lys rom

I ØVRIGT

mørk chokolade

Fremgangsmåde Udskriv

1
CHOKOLADEMØRDEJ

Smuldr hvedemel, kakao, flormelis og smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommer. Stop med at ælte så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den flad og læg den på køl i minimum 30 minutter.

2
BANANMAZARIN

Ælt marcipan, sukker og smør godt sammen med hænderne. Rør æg i massen. Skær top og bund af bananerne så midterstykket passer til tærteformen. Brug resterne af bananerne (top og bund) og mos dem (ca 150 g most banan). Hak chokolade og vend i massen sammen med de moste bananer til den er homogen.

Ælt mørdejen kort sammen og udrul den på et let drysset mel bord i 2 mm tykkelse. Kom dejen op i en aflang tærteform og fjern overskydende dej. Kom bananmazarinfyldet op i den ubagte tærte. Bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. 10 minutter.

3
FLAMBEREDE BANANER

Halver midterstykkerne af banan på langs og behold skrællen på dem under flamberingen. Drys al sukker på bananerne og varm en pande op med smør. Når smørret er smeltet lægges bananerne på med skrællen op ad. Lad dem stege i 2 minutter inden likør og rom tilsættes. Sæt ild til alkoholen så bananerne flamberes. Tag panden af varmen og lad dem ligge indtil tærten er færdigbagt.

Tag tærten ud af ovnen. Fjern forsigtigt skrællen af bananerne og pres dem ned i bananmazarinen med karamelliseringen op af. Bag tærten videre i 10-12 minutter.  Lad tærten køle helt af i formen.

4
I ØVRIGT

Pynt med chokolade.

Tips

Mørdej er bare allerbedst på serveringsdagen. Dog kan du sagtens lave din mørdej klar et par dage i forvejen. Du kan opbevare den ubagte mørdej i en frysepose i køleskabet. Så skal den kun udrulles og bages på serveringsdagen.