Chokoladebidder

9 kager

En chokoladekage kan man ganske enkelt ikke gå galt i byen med. Den fungere til klassens time, til fødselsdagen, til eftermiddagen og meget, meget mere.

Den klassiske chokoladekage med smørcreme eller brun glasur har jeg forkælet med en karamelliseret hvid chokoladecreme og gjort den ekstra elegant i små fine petit fours med chokoladepynt.

Ingredienser

saltet, karamelliseret chokoladecreme

1 blad husblas
75 g god gold chokolade
1,5 dl piskefløde
1 nip havsalt

chokoladekage

50 g past. æggeblommer
50 g lyst rørsukker
50 g smør
50 g god mørk chokolade, 70 %
25 g kage hvedemel

Fremgangsmåde Udskriv

1
saltet, karamelliseret chokoladecreme

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 10 min. Hak chokolade groft og kom den i en dyb skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den meget varme fløde over chokoladen, og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst. Tilsæt straks den afdryppede og udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen. Tilsæt salt og rør det sammen. Hæld massen over i en ren skål. Dæk overfladen med husholdningsfilm der trykkes helt ned på overfladen, og sæt det på køl i minimum 3 timer, til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader).

2
chokoladekage

Pisk æggeblommer og sukker til en lys og luftig æggesnaps. Smelt smør og rør chokolade ud heri. Vend forsigtigt chokoladesmørret i æggesnapsen. Vend mel heri. Fordel dejen i en silikoneform, lille, fra By Ditte Julie og bag ved 180 grader varmluft i 20-25 minutter.

Lad køle i formen – gerne på frys – så kagen kan befries flot fra formen.

3
I øvrigt

Temperér chokolade og fordel den på et stykke kageplast. Lad den sætte sig kort og træk da en rillet By Ditte Julie spartel gennem chokoladen. Twist kageplasten og lad snirklerne sætte sig på køl.

Se evt. denne video, hvor jeg laver chokoladesnirkler.

Pisk chokoladecremen op og kom den i en sprøjtepose med en By Ditte Julie tylle. Afsæt toppe af creme på hver kage. Pynt med chokoladesnirkler, mørke chokoladeperler og guld.

Tips

Du kan bruge hvilke som helst af mine By Ditte Julie chokoladeforme, så du får lige præcis den form på dine chokolader, som du ønsker.

Chokoladetemperering kan være lidt af en udfordring, og vi vil jo alle sammen gerne opnå en flot blank chokolade med et godt knæk. I videoen her, viser jeg, hvordan du tempererer hvid chokolade i en mikrobølgeovn.