Chokoladeskulptur
1 skulptur
Jeg elsker at lege med chokolade. Du kan skabe så mange fine sager i chokolade og denne gang er det blevet til en skulptur. Denne skulptur kan, for nogen, måske være lidt af en udfordring. Derfor har jeg selvfølgelig filmet hele processen, som måske kan hjælpe dig på vej.
Ingredienser
CHOKOLADESKULPTUR
400 g god gold chokolade
200 g god hvid chokolade
50 g god hvid chokolade
chocolate cooling spray
små chokoladekugler til pynt
Fremgangsmåde Udskriv
CHOKOLADESKULPTUR
Temperér chokoladerne. Af gold chokoladen støbes 4 halvkugler (9 cm i diameter). Husk at banke overskydende chokolade ud af formen. Af begge chokolader støbes halvkugler (4 cm i diameter), støb ca. 8 halvkugler af hver chokolade, så har du lidt ekstra. Husk at banke overskydende chokolade ud af formen. Af begge chokolader støbes halvkugler (2-3 cm i diameter), støb ca. 6 halvkugler af hver chokolade, så du ligeledes har lidt ekstra her. Husk at banke overskydende chokolade ud af formen. Af begge chokolader støbes “chokoladeknapper” (4 cm i diameter) med spiral mønster, støb 2 af hver chokolade. Her skal chokoladen IKKE bankes ud af formen. Lav chokoladesnirkler ved at smøre gold chokolade ud i et lag på et stykke kageplast med en spartel. Før en chokoladespartel med riller gennem chokoladen på langs, og lad chokoladen sætte sig en smule, inden du former kageplasten i snirkler.
Varm en bageplade i ovnen (den skal bruge til at smelte skallernes kant, så du kan lukke dine skaller sammen). Vend forsigtig chokoladeskallerne om så hvælving er mod din håndflade, og sæt skallerne sammen. Glat forsigtig kanten ved samlingen ud.
Saml de forskellige små halvkugler, ved at bruge samme metode med bradepanden og glat forsigtigt kanterne ud ved samlingerne.
Temperér den hvide chokolade og kom den på en sprøjtepose, så du kan bruge den til at samle skulpturene. Brug ligeledes cooling spray ved samlingerne. Brug billedet til inspiration og pynt af med små chokoladekugler.